- Project Runeberg -  Engelbrekt Engelbrektsson : historisk Fortælling i to Dele /
264

(1895) [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Jenny Nyström-Stoopendaal
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

264 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.

gjældt mit Liv, saa havde jeg ikke villet forstyrre hende i
Bønnen. Men saa reiste hun sig op og sank atter ned, reiste
sig endnu en Gang og tog et Skridt frem, men faldt besvimet
til Marken.»

«Da var det, De kom til Stedet, ligesom sendt af St.
Brita selv, og sammen bragte vi den dødssyge Dronning til
Klosteret igjen. Erindrer De Søstrenes Taarer og den fromme
Søster Bengtas Klage? Ja, ja, frommere Søster har ikke
bøiet Knæ indenfor St. Britas Klostermure end vor Dronning,
der nu er salig hos Gud i Himmelen.»

Gubben bøiede sit Hoved mod Haanden, som om han
blev overvældet af sine Erindringer.

«Nok mindes jeg alt dette», sagde Engelbrekt, «og aldrig:
skal jeg eller kan jeg glemme den Dag, da Dronning Filippa
takkede mig og bad mig hilse Mændene deroppe mellem
Dalarnes Fjelde. Aldrig har jeg seet et Ansigt, der saaledes
paa én Gang bar Udtryk af Lidelse og Ydmyghed som
hendes. Men da var den ædle Dronning bedre; det var
Dagen derefter. Ikke var det vel af den Vandring, hun fik
sin Sygelighed?»

«Nei, nei, visselig ikke, saa vidt jeg forstaar. Det onde
havde dybere Rødder end saa. Men min Kunst strak ikke
til. Herren savnede en af sine Engle deroppe, derfor tillod
han ikke nogen dødelig at helbrede det onde, hvoraf Dron-
ningen led.»

«Man har talt haarde Ord om Kongen . . .»

«Ikke et Ord mere, Engelbrekt Engelbrektsson», Gubben
blev med én Gang meget alvorlig, «ved Dronningens Minde,
ikke et Ord mere! Hør hendes egne Ord af min Mund!
Det var Natten til Hellig tre Kongers Dag,*) jeg kaldtes ind
til den døende Dronning. «Krigens Ulykker» — sagde hun —
«har gjort Folkets Sind ilde stemt mod Kongen, og, som det
pleier at være, tilskriver man ham alt. Men De, som véd
min Dødsaarsag, De skal sige høit for Verden, at jeg døde

*) Den 6te Januar 1430.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:29:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/engelbrno/0270.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free