- Project Runeberg -  Engelbrekt Engelbrektsson : historisk Fortælling i to Dele /
265

(1895) [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Jenny Nyström-Stoopendaal
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I KJØBENHAVN. 265

af legemlig Sygdom. Kongen har et haardt Sind, men mener
det dog ikke saa ilde, som det ser ud. De ved det vel, som
saa ham bede mig om Forladelse, efterat han havde talt
Vredens Ord efter Ulykken ved Stralsund. Hils Kongen,
min Herre, og sig ham, at Filippas sidste Tanke og sidste
Bøn angik hans Vel!» — Et Par Timer efter forkyndte
Nonnernes Sang fra Klosterkirken sin kongelige Søsters Død.»

Engelbrekt vilde ikke forstyrre den gamle Mands fromme
Tanke med nogen Indvendinger. Denne foldede sine
Hænder og lukkede sine Øine, idet hans Læber sagte frem-
hviskede en Bøn. Derefter fortsatte han:

«De kan tro mig, Engelbrekt, hvad Kong Erik end kan
have forbrudt, i dette Stykke var han ren. Han elsker
Cecilia . . . Ja, Dronningen elskede hende ogsaa, hun var
den af Hofdamerne, som hun holdt mest af... Kanske
sørgede hun hemmelig derover, men Verden saa ikke denne
Sorg og ikke heller Kong Erik. Nu er dog denne Kjærlighed
mig en Vederstyggelighed, og jeg længter at skilles herfra.
Kong Erik danser og leger, og hvert Skridt fører ham længere
og længere fra Dronning Filippas Minde. Fader Martin gaar
her snart som et Spøgelse fra Fortiden, Glædens Roser visner,
hvor han viser sig.» |

«Men hvorfor gaar De da her paa et Sted, hvor saa
meget maa forbitre Deres Dage?»

«Dronningen bad mig! Og selve Smerten gjør mit Hjerte
godt . . . hun er jo ogsaa en Due, som kommer med et
Oljeblad til den sørgende og længtende Aand, og Cecilia
fremmaner hende, hver Gang hun løfter Filippas Scepter.»

Men Sommernattens Skygger sænkede sig alt dybere og
dybere omkring Kong Eriks Borg, og Lysene begyndte at
slukne i hans Gemakker.

Da skiltes de to Mænd.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:29:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/engelbrno/0271.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free