Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
V.
Hos Kongen.
Det var om Morgenen den følgende Dag. Solen stod
op paa den klareste Himmel, og Lærken hørtes i nogen Af-
stand at synge udenfor Staden. Engelbrekt stod rede at
tiltræde sin Vandring til Kongen og havde just spændt om
sig Sværdet, da Skridt hørtes udenfor Værelset. Da Døren
aabnedes, traadte Fader Martin ind.
«Guds Fred, Engelbrekt!» sagde han og slog op en vid
Kappe, han var indhyllet i, «jeg staar paa reisende Fod, skal
over til Skaane for at se til den unge Slagskjæmpe fra igaar,
men desforinden maatte jeg tale med Dem.»
«Kan jeg være Dem til nogen Tjeneste, saa tal frit ud.»
«Tvertimod, jeg tror, jeg kan gjøre Dem en Tjeneste.
De er kommen hid i noget Ærinde til Kongen?»
«De siger det!«
«Lyd da mit Raad og vend Dem til Jomfru Cecilia !»
«Fader Martin», udbrød Engelbrekt, og en Rødme för
over hans mandige Træk, «hvad er det for et Raad, De der
giver mig!»
«En Vens Raad», svarede Gubben, «jeg mener, at enhver,
der har noget at klage hos Kongen, ønsker at vinde sin Sag,
og vil De det, saa tal ikke med Kongen først, men med
Jomfru Cecilia.»
«Det er altsaa ikke Spøg, De kommer med . . .?»
«Nei, nei, det er mit fulde Alvor!»
«Og det er den fromme Tilbeder af Dronning Filippas
Minde, det er den Mand, hvis Sorg fremkaldes, hver Gang
han ser Cecilia herske i sin forrige Dronnings Sted, det er
den Mand, som raader mig til at kysse Frillehaanden, førend
jeg taler med Kongen —?»
«Det er den Mand, det er jeg, Fader Martin!»
«Saa hør da mit Svar, fromme Fader .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
