Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HOS KONGEN. I87
«AÆren, Barn, skjænkes ikke af noget Menneske, den er
’ ingen Naadegave, den erhverves af Manden selv, og engang
mistet, er det blot Loven, som kan give den tilbage, ikke
Kongen. Og nu, Cecilia, skal du selv besvare mit Spørgsmaal,
om du vil følge mig til din Fader og din Søster; tro mig,
det er den eneste Vei til Forsoning og Forladelse.»
«Du lover dog at tale til min Fader om mig?»
«Det har jeg lovet . . .! Men du svarer mig ikke paa
mit Spørgsmaal?»
«Har du seet Muslingskallene, som pryder Pilegrimenes
Frakker, naar de vender hjem fra det hellige Land? Jeg er
en’slig liden Pilegrimsmusling, som er bleven fæstet paa Kong
Eriks Kappe; ikke ved jeg, om der nogensinde har været i
mig noget af den Perle, som Pilegrimens Musling indeslutter,
men jeg beder Nat og Dag Guds Moder derom, og kanske,
uagtet Verden ser blot det tomme Skal, er jeg snart den
eneste, der kan lede Kongens Sind i den Retning, som ..
som den salige Dronning vilde. Se, der har I mit Svar,
Engelbrekt! Intet andet end Døden kan rive Muslingen fra
Kongens Kappe.»
Hun gjemte ved disse Ord sit Hoved ved Kerstins Bryst
og hulkede konvulsivisk. Derpaa forsvandt hun hurtigt fra
Værelset.
Ogsaa Kerstin kunde blot med Vanskelighed tilbageholde
sine Taarer, da hun saa den Sorg, som stod malet i Engelbrekts
mandige Ansigt, og hun rakte ham Haanden til Afsked.
Engelbrekts Ord. havde dog gjort et dybt Indtryk paa
Cecilias Sind. Hun var stille og tankefuld de følgende Dage,
og en Aften, da de stod ved et af Slotsvinduerne og skuede
udover Sundet, hvor en Mængde Seil viste sig, sagde hun
endog til Kerstin:
«Kanske havde han alligevel Ret, Moder, min Faders
Ven . . . jeg bedrager mig selv, endog de Midler, jeg vil an-
vende i det godes Tjeneste, bedrager mig . . .»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
