Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
Derfor reiste han sig snart af sin Vanmagt, og med et
Smil besvarede han al den Kjærlighed, som Fostermoderen
lagde for Dagen i sin Omhu for ham. E
«Vær rolig, Fostermoder», sagde han, «det er ingen Fare
paa Færde, jeg skal snart være Mand igjen. Imorgen vil jeg
med Guds og Helgenernes Hjælp stige tilhest. Se ikke saa
forundret paa mig, Moder, det er mit ramme Alvor, Fader
Johannes faar sige, hvad han vil.»
Og til Fostermoderens saavel Glæde som Forundring reiste
han sig for at forlade Birkelunden og gaa ind.
Derved faldt hans Øine paa Agnes, der havde staaet
noget til Siden.
«Nu er Faren over», Sagde han til kene «og De kan
være uden Frygt, ædle Jomfru . . . Har De ladet sende Bud
til Greven, Deres Fader . . .? Sig, Moder, har I sendt Bud?»
Det var med en vis Uro, Spørgsmaalene gjordes, og
Fostermoderen skyndte sig at bejae dem.
Lyden af en Mængde Hestefødder tilkjendegav ogsaa, at
en Rytterskare nærmede sig, og man kunde langt henne paa
Veien mod Fogedgaarden Se Greven komme ridende, fulgt af
et Par Svende.
«Er det sandt, hvad man har fortalt mig», spurgte her-
under Herman og saa paa Agnes, «er det sandt, at Deres
Fader drager bort fra Berget imorgen? 2»
«Ja», svarede Agnes.
«Hav da Tak, høibaarne Jomfru», vedblev Herman, men
afbrød sig pludselig, som om han havde fundet det besyn-
derligt, at han havde havt den høibaarne Jomfru at takke for
noget. Han tænkte nemlig paa, at hvad Kerstin havde fortalt
ham, og han selv troede at have seet, burde forblive en
Hemmelighed. Han blev hjulpen ud af sin Forlegenhed ved
Agnes selv. |
«De har intet at takke mig for», sagde hun, «men jeg
Dem for meget . .. jeg -skal aldrig glemme Deres raske
Handling ved Jetturn.»
Dermed rakte hun Ungersvenden sin Haand.
Herman fattede den og saa Pigen ind i Øiet. Dette
Haandslag var ligesom et Greb, hvorved den Fortryllelse
hævedes, i hvilken den herlige Jomfru havde holdt ham.
«Jeg skulde være lykkelig», sagde han, «om den Hand-
ling gjorde Dem for stedse til min Skyldner. Der er dog
noget i mig, som siger, at jeg har Dem at takke for saa
meget og mere.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
