Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 86 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
nu her, og inden denne Sag er bleven gjennemdrevet, vender
vi ikke hjem.»
«Men det forekommer mig dog underligt», tog nu atter
Biskop Knut tilorde, «det forefalder mig underligt, at I har
draget ud med slig Magt. Sagen staar, mig vitterlig, paa
samme Punkt, som da I og eders Mænd lovede og svor ikke
mere at afstedkomme noget Bulder. Denne Leg kan komme
eder dyrt at staa, Engelbrekt Engelbrektsson, og, ved Guds
Moder, det bliver lidet lysteligt for Rigets Raad, om det paa
denne Maade for hvert Halvaar skal drage ud for at stille
en oprørsk Almue.»
«Dette er ogsaa min Tanke», udbrød med Heftighed
Ture Turesson og slog med Haanden paa sit Sværd, saa
det klang mod den gyldne Spore paa hans Fod, «og det
skal være Rigets Herrer og Mænd til en evig Skam, hvis vi
længer skal taale slig Tale af en opblæst Bonde. Nei, drag
tilbage til eders Berghuler og Jordhuler og bliv i Ro og lad
Rigets øvrige Indbyggere leve i Fred, det er mit Raad, det
kan I rette eder efter.»
Det flammede op i Engelbrekts Ansigt, og de bistre
Bergmænd bag ham rykkede utaalmodigt i sine Bidsler. Alle
sad forøvrigt tause. Det var, som om man halvt forfærdedes
over den dristige Ridders Tale, men ogsaa som om man
halvt om halvt skjænkede den sit Bifald.
| «Ikke vidste jeg», hørtes da Engelbrekts velklingende
Stemme, «da Rigets Raad kom mig imøde, at jeg skulde have
at gjøre med vankundige Mænd. Deler I alle den sidste
Ridders Tale, da er Tærningen kastet. I maa vel kunne
forstaa, at I har Mænd foran eder. De er dragne ud paa
fuldt Alvor, og tomme Ord formaar ikke at ændre deres
Beslutning. Sig nu eders Mening fort, ædle Herrer, inden
Aftenen vil vi have indesluttet Væsterås’ Slot. Jeg hører
Bondehæren komme . . . I maa tillade mig at bringe eder af
Veien, at den uhindret kan fortsætte sin Marsch . . .»
Grev Hans, der hidtil havde iagttaget Taushed, dels fordi
han havde for Skik ikke hastigt at ytre sin Mening, og dels
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
