Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MØDET., 387
kanhænde ogsaa fordi han ved denne Anledning syntes om
at. se, hvor langt Tingene paa begge Sider kunde drives,
besvarede Engelbrekts sidste Ytring. |
«De er vel den ældste i Rigets Raad», sagde han, idet
han bukkede sig let for Hr. Krister, «og Dem tilhører Pladsen
foran os alle, fromme Fader Biskop, men har jeg ret forstaaet,
hvad her er blevet ytret, saa er vi komne ligesom paa
Siden af Hovedsagen. Mig forekommer det, som om Rigets
Raad og den ædle Bergmand i Hovedsagen er af samme
Mening, vi vil alle Freden. Det er med Hensyn til Vilkaarene
for Fredens Bibeholdelse, vore Meninger er delte. Om disse
Vilkaar har vi dog mindst talt.»
«Og hvad skulde Deres Mening være om dem?» spurgte
Nils Stensson, idet han haanlig maalte Greven med sine
Blikke fra Hoved til Fod.
«Idetmindste ingen anden», svarede Greven med rolig Vær-
dighed, «end én, der stemmer med Rigets Raads Afgjørelse for-
leden Høst. Jeg erindrer godt, hvorledes da de redelige Mænd
af Dala svor en dyr Ed ikke mere at betale nogen Skat til
den nuværende Foged. Dermed lod Rigsraadet sig nøie, og
ifølge min og sikkerlig eders alles Tanke haabede vi da, at
ved vor naadige Herre Kongens Foranstaltning skulde der
ikke mere blive Spørgsmaal om noget saadant. Men den
samme Foged sidder endnu rolig paa Slottet, og jeg henstiller
nu til eder, Medbrødre af Rigets Raad, hvorvidt vi kan gjøre
til intet den Ed, som vi da stiltiende hørte den ædle Berg-
mand her og Dalamændene sværge. Snarere synes mig da,
som om Raadet selv er Skyld i dette fornyede Udfald fra
Dalarne, da intet fra Raadets Side i den Henseende er blevet
gjort for at tage bort selve Roden til det onde.»
Ligesom i Vredesmod over hvad han havde hørt Greven
ytre vendte Hr. Ture hastig sin Hest, og førend nogen fik
Tid at tænke sig om, ilede han sporenstregs henad Veien
mod Staden. De øvrige Herrer hørte stiltiende paa Greven,
og de maatte hos sig selv erkjende, at der laa Sandhed i
hans Ord. Men deres Blikke hvilte med en vis Bitterhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
