- Project Runeberg -  Engelbrekt Engelbrektsson : historisk Fortælling i to Dele /
392

(1895) [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Jenny Nyström-Stoopendaal
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

392 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.

var i Færd med. Havde ikke dette været Tilfældet, men Hr.
Ture havde faaet Anledning til at spørge ud, hvad der til-
drog sig paa Slottet, er det altfor sandsynlig, at han, endnu
ivrigere end selve Jøsse Eriksson, havde drevet paa, at Unger-
svenden skulde myrdes.

Nu optog helt andre Sager hans Hoved. Han havde be-
stemt sig for, sammen med Fogden, at forsvare Slottet, indtil
der kunde komme Hjælp fra andre Fogder, og Kongen efter-
trykkelig kunde straffe alle Oprørere i Sveriges Rige.

«Et Ord i Enrum, Foged», raabte han derfor, «men hvert
Øieblik er kostbart. Følg mig til Deres Lønkammer. De kan
ogsaa følge med, Johan Wale, vi skal udføre et Hovedværk
tilsammen, vi tre, saa det skal gaa Ry deraf vidt over Land.»

Ridderens Ord taalte ingen Indvendinger, og Saavel Jøsse
Eriksson som Johan Wale havde paa sin Side af let begri-
belige Grunde ikke saa synderlig Lyst til at blotte sit Fore-
havende for den strenge Ridder, som de endnu ikke tilfulde
kjendte.

Jøsse Eriksson gav derfor med et Vink, som Svendene
fuldkommen forstod, sin Vilje tilkjende angaaende Fangen,
hvorpaa han fjernede sig sammen med Ridderen, fulgt af
Johan Wale. Denne vendte sig om i Døren, som om han
havde villet tilføie noget, men Ridderen raabte ud hans Navn
idetsamme, og han forsvandt med de andre.

«Bedst vilde det være, mener jeg», sagde Mester Jørgen,
da han var bleven ene med Fangen og Svendene, «at føre den
fangne Herre under Laas og Lukke ned i Taarnet, men efter-
som Fogden ikke sagde noget, saa maa han blive her saa
længe. I er imidlertid mig og Fogden ansvarlige for ham,
Svende. OQgsaa jeg har noget af Vigtighed at bestille», til-
føiede han for sig selv, idet han nærmede sig Døren, «Fasten
har hans Hellighed Paven gjort altfor lang for et fattigt,
syndigt Menneske. Man holder ikke ud med halvt saa meget,
naar man har Fisk i Maven og Vand; thi det hører sammen
forstaa’s . . . Nei, et ærligt Stykke Kjød og en Mugge Øl,
se, det skal nu en Synder have. Og den Kunsten har jeg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:29:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/engelbrno/0398.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free