Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LØFTET. 393
lært mig tilfulde i Stegehuset, at bare man kalder det Fisk,
saa kan man spise saa meget Kjød, man lyster. Se, Sagen
betyder intet, Navnet er alt . . . det har nu min Ven, Kjøk-
kenmesteren, lært mig udenad.»
Imens han mumlede dette ganske sagte for sig selv, var
han kommen hen til Døren og havde aabnet den. Han stod
længe og overveiede, om han burde gaa fra Fangen eller ikke,
men tilslut stod Øllugten saa fristende for hans Indbildning,
og Osen fra de mange Lækkerheder, der havde vanked til
Herremiddagen, og som alle, skjønt de havde Navn efter alt
muligt paa Fisk, dog var noget ganske andet, saa lokkende
for hans Lugteorganer, at han blev overmandet. Han styr-
tede ud og stængte Døren med en Fart, der vakte saavel
Fangens som hans Vogteres Forbauselse.
Men den samvittighedsfulde Mester Jørgen mærkede
ikke i sin Iver, da han lukkede Døren, at aldeles ind til ham
befandt sig et Væsen, der utaalmodigt afventede hans For-
svinden. Ikke heller kunde han høre, at en Haand straks
efter ham fattede Dørlaasen. De indeværende hørte det knapt
heller.
Blot Fangen saa med ufravendt Blik mod Døren, og paa
det underlige Minespil i hans Ansigt mærkede Svendene, der
havde sat sig med Ryggen mod Døren, at noget tildrog sig
ved denne.
De vendte sig om og saa en Kvindeskikkelse glide ind i
Rummet. Hun var tilsløret; men da hun havde taget nogle
Skridt frem paa Gulvet, slog hun Sløret tilbage.
Det var Agnes.
En forfærdelig Bleghed hvilte over de skjønne Træk;
men det var ikke den Bleghed, som er Frygtens og Forsagt-
hedens, men den, der ligesaa ofte betegner en kraftig Viljes
udkjæmpede og afsluttede Kamp. Dette viste noksom det
ildfulde i de store mørke Øine, og der udstrømmede ligesom
en mægtig Aandskraft fra hele hendes Væsen.
Ogsaa de raa Svende havde Følelsen af dette. De reiste
sig fra Bænken, hvor de havde taget Plads paa begge Sider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
