Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
400 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
«Det synes at være min Skjæbne, altid at afbryde Dem,
høibaarne Jomfru, naar De har nogen Samtale med denne
. Mand. Men denne Gang, haaber jeg, skal blive den sidste.
De vil nok ikke mere komme til at se Dagens Lys, Herman
Berman — det er, som De vel ved, Deres egen Feil . . ..»
Et Slag paa Skuldren af Fangens Haand bragte Fogden
til at segne om. <
«Gjør fort, hvad du har at gjøre, Foged!» sagde han,
«hverken jeg eller den høibaarne Jomfru har Behov for dine
Raad!»
Agnes skyndte sig mod Døren, men Fogden ilte efter
hende og greb hendes Haand.
«Jeg forstaar Deres Mening, høibaarne Agnes», udraabte
han lidenskabelig. «De vil skynde Dem til Deres Fader. Det
er forsent, han er ikke længer paa Slottet. Han kan ikke
redde den fangne, som De har saa kjær. Og han skal ikke
heller reddes . . . Jeg sværger det, saasandt som jeg er Fo-
ged paa Borganæs Slot.»
«Ikke et Ord mere, Foged», afbrød Herman ham,» idet han
løftede sine Lænker fra Gulvet og ilte hen til Fogden, «lad
den høibaarne Jomfru gaa fri sin Vei, ellers slaar jeg Dem
ihjæl med Deres egne Lænker !»
Fogden saa med et Udtryk af Haan paa Fangen.
«Frygt ikke, ædle Ungersvend, Veien skal nok være
Deres Hjertenskjær fri», gjenmælte han, «jeg vil blot endnu
sige et Ord, inden vi skilles, og det Ord maa ogsaa De høre,
det kan give Dem noget at tænke paa i Deres ensomme
Fængsel. De elsker Greven af Ewerstens Datter, nu vel . ..
ogsaa jeg elsker hende. De har hidtil undflyet mig, Agnes,
og De har gjort det af vanvittig Kjærlighed til denne Bonde.
Denne Hindring mellem mig og Dem skal forsvinde .
Vær ikke urolig, Herman, Gangen her udenfor er fyldt af mit
Folk, et Vink blot, og din Vrede er afmægtig . . . tving mig
ikke til at fuldbyrde min Mening for ubehørige Vidner1 .
De talte om et Løfte, da jeg afbrød eder. Ogsaa jeg har
gjort et Løfte, som I skal faa høre begge to. Inden næste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
