Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LØFTET, AO I
St. Hansaften skal Greven af Ewerstens Datter hvile i Johan
Wales Favn! Søg ikke at undfly mig, Agnes . . . mit Løfte
skal gaa i Opfyldelse, saasandt som jeg nu er Herre over
denne Mands Liv. Tving mig ikke at ofre endnu mere for
Opnaaelsen af mit Maal... De kan dog aldrig undgaa at
blive min!»
Ude af sig selv styrtede Herman frem for med et Slag af
sin Haand at knuse den frække Nidding. Men denne skøv
Agnes foran sig, og den knyttede kjæmpestærke Haand faldt
magtesløs ned ved den fortvivledes Side.
Agnes var mere død end levende. Skrækken over, hvad
hun havde hørt, havde gjort hende viljeløs. I Johan Wales
Øine derimod glødede en Brand af uhyggelig Fryd. Han
syntes at fraadse i de Kvaler, som hans Ord fremkaldte.
Naaende Maalet af sin Grusomhed tillagde han:
«Det maa De ogsaa vide, Agnes, at det er Deres Kjærlighed,
som dræber Herman Berman, samt at det ogsaa er ene Deres
Kjærlighed, som formaar at redde ham. Ræk mig Deres
Haand, sig, at De vil blive min, og Hermans Lænker skal
løses, og han skal være fri som Fuglen!»
Han gjorde et Ophold, og det tindrede 1 hans Øie lige-
som i Slangens, naar den leger med sit Bytte, førend den
sluger det.
«De skal faa god Betænkningstid», sagde han, «jeg skal
vente paa Deres Svar til St. Hansaften nu førstkommende. Har
jeg ikke da før Middagen faaet Deres Ja og Løfte, saa ligger
paa Slaget Tolv Hermans Hoved mellem hans Fødder. Det
er mit Løfte, saa sikkert som jeg rider til mit faste Slot
Borganæs.» :
«Og nu, tillad mig at ledsage Dem til Fruestuen, Jomfru
Agnes, De har holdt trolig Vagt om den stakkars Fange!»
Hermed raabte han mod Døren. Svendene skyndte sig
ind og omringede Herman, men Fogden lagde Agnes" Arm i
sin og førte hende ud.
Herman saa efter dem med et Blik, i hvilket den sorteste
Fortvivlelse og en usigelig Smerte stod malet. Med et dybt
Engelbrekt Engelbrektsson. II. 26
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
