- Project Runeberg -  Engelbrekt Engelbrektsson : historisk Fortælling i to Dele /
447

(1895) [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Jenny Nyström-Stoopendaal
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SANKTHANSAFTEN 1434. 447

Saa længe paa Husaby; mig synes, han burde have noget at
bestille paa der anden Side af Elven ogsaa!»

Magnus havde imens stukket det lille Brev under sin
Trøie, hvorved et Par Led af en Sølvkjæde kom tilsyne, men
som han atter omhyggelig skjulte. Derefter nærmede han sig
Døren, men blev pludselig staaende og lytte. Det hørtes,
som om Loftsbroen knirkede under en Vandrers Skridt der
udenfor. Han sendte Fogden et flygtigt Blik og vendte sig
derpaa atter mod Døren for nu at fjerne sig.

Da aabnedes Døren, og en kraftig bygget Skikkelse,
skjønt endnu blot en Dreng, viste sig paa Dørtærskelen.

«Hvem er der?» spurgte Fogden og kastede et knusende
Blik paa den indtrædende.

«Det turde vel hænde, at De nu ikke kjender mig»,
svarede denne, «dog var det en Gang, De gav Deres Svende
Befaling at skyde mig koldt Jern gjennem Brystet. Det var
en Gang jeg besøgte min Fader derhenne i Taarnet; jeg har

ogsaa nu besøgt ham, skjønt han nu er kun et ormædt Lig . . .»
«Er du fra Fornuften, Dreng?» raabte Fogden. «Du
skal selv gjøre din Fader Selskab i Taarnet . . .»

«Det er netop derfor, jeg er hidkommen», gjenmælte
Drengen, idet han aldeles forvirrede Fogden saavel som de to
andre Mænd med sin urokkelige Ro og den uhyggelige Be-
slutsomhed, der fremgik af hans Ord og hele Holdning.

«Men ogsaa den anden behøver Selskab», fortsatte han,
uden at afvente Svar, og fængslende Fogden og lange
Magnus som ved en Slags Forhexelse, «Herman Berman,
Foged, som du holder fængslet, og som du idag agter at
myrde". : > |

«Afsindige, hvad vover du at sige . . .?»

«Jeg vover at spørge dig, Johan Wale, hvad du vilde
sige, om jeg forkyndte dig, at din sidste Stund nu var
kommen . . .»

«Spark ud den Hund, Magnus», raabte Fogden, <og se
til, at han tugtes eftertrykkeligt. Siden maa han afvente sin
Tid i Taarnet, eftersom han siger sig at ønske det.»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:29:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/engelbrno/0453.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free