Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
462 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
Munken gjorde atter en bejaende Bevægelse.
«Døm dog mildt, Johannes . . . tunge Sorger har trykket
hendes Sind, derom taler tydeligt nok hendes blege, men
blide Ansigtstræk. . Kanske . . . kanske . . .>
«Hvad, Engelbrekt!» udraabte Munken og greb om Engel-
brekts Skuldre, seende ham ind i Øiet, «du tror . . . du kan
tro, at uskyldigt Blod farver mine-Hænder?»
«Tag det med Ro, Johannes . . . Herrens Veie skal ikke
krydses af Menneskene. Kanske skal den Dag komme, at
et andet Lys spreder sig over dine Ungdoms Sorger . . .»
En Feberkulde rystede den sterke Mand, han slap Engel-
brekt og blev staaende med korslagte Arme og Øinene stivt
fæstede paa Marken, hvor de smaa Blommer skjalv af Fryd
ved Sommersolens varme Kys.
Saaledes stod han længe, uden at Engelbrekt vilde for-
styrre ham.
Men fra Vinduet i Engelbrekts Hus hørtes en klangfuld
Stemme synge:
Han solgte mig: rent, han tog mit Guld:;
Hvem ved mine Sorger uden Gud!
Thi maa jeg ikke ønske at blive til Muld,
Den findes aldrig til, for hvem jeg turde klage mine Sorger.
Og om jeg havde været skyldig dertil,
Hvem ved min Sorg uden Gud!
Da skulde jeg ikke klaget og grædt Saa stil’!
Den findes aldrig til, for hvem jeg turde klage mine Sorger!
Det er et Par Strofer af den bekjendte Folkevise «Hillalils
Klage», og den bløde vemodsfulde Melodi saavelsom Ordene
gjorde en eiendommelig Virkning baade paa Engelbrekt og
Munken. Der fandtes da, foruden dem, den stille Sommermor-
gen et Sind, der var tynget af en dyb og ulægelig Sorg, en
Blomme, der skjalv lig Søstrene ved Munkens Fod, paa hvem
hans Øine hvilte.
Hans foldede Hænder og blege Kind vidnede om en
haard Strid, som i dette Øieblik udkjæmpedes i hans Indre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
