Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BORGANÆS BRÆNDER. 463
Da Sangen var tilende, hævede han sit Hoved og saa ud
over det solbelyste Landskab.
«Kanske . . .» hørtes han hviske med skjælvende Læber.
Tause forlod de to Mænd Træernes Skygge og gik ind
paa Gaardspladsen.
Her begyndte det at blive Liv og Rørelse, og andre Sa-
ger lagde snart Beslag saavel paa Engelbrekt som paa Mun-
ken. Heste lededes frem og fodredes, Bidsler og Sadler pud-
sedes, og Vaaben af alle Slags bares ud fra de forskjellige
Bygninger, mens en Mængde Folk under forskjellige Forret-
ninger fyldte Gaardspladsen.
Engelbrekt og Munken standsede ved Stuedøren, og den
første kaldte til sig en af de nærmeste Karle.
«Om en Time, Ivar», sagde han, «skal I have alt i
Orden! Send Bud omkring til Bergmændene, at de slutter
Sig til, og I skal drage omkring i Bygden og sige til, at de
drager afsted, saa fort de kan. Ved Hedemora vil vi oppebie
de nordlige Sognes Almue . - .»
«Før Kvelden kommer dog ikke du», faldt Munken ind.
«Som aftalt er», gjenmælte Engelbrekt, og idet han
atter vendte sig til Drengen, tilføiede han, «sig til Bergmændene,
at jeg skal gjøre Rede for vort tidlige Opbrud, naar vi træffes.»
Drengen gik henover Gaardspladsen, og det varede ikke
mange Øieblikke, inden fem væbnede Svende red ud fra
Engelbrekts Gaard til forskjellige Hold.
«Borganæs?» spurgte Munken betydningsfuldt.
«Ja», svarede Engelbrekt, «jeg synes, som om det var
bedre at være Borgen et Par Mil nærmere; enten nu den
raske Yngling har havt Held eller ikke, turde Hurtighed være
fornøden, og Overraskelsen gaar vi blot for en Del tabt af.
For nogle hundrede Ryttere vil nok ikke Johan Wale aabne
sin befæstede Røverrede — det er Bondehæren, som skal slaa
hans Mod til Jorden!»
De to Mænd gik derefter ind i Storstuen, hvor de fandt
gamle Bjørn staaende foran Husmoderen, opmærksomt lyt-
tende til, hvad hun havde at sige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
