Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BORGANÆS BRÆNDER. 465
Men Timen gik, og man hørte Svendenes Heste pruste
derudenfor og skrabe Marken med sin Hove.
«Er det din Vilje at drage afsted nu i denne Stund?»
spurgte Hustruen, der ikke vidste andet, end at Middagen var
den fastsatte Tid for Afreisen.
«Herman», gjenmælte Engelbrekt. «Herman trækker mig
afsted nogle Timer, før jeg havde tænkt.»
Og han omtalte i Korthed Fostersønnens Ulykke og til- .
føiede, at kanske nu, som de talte sammen, blev hans Skjæbne
afgjort.
«Du skal snart faa høre fra mig, Hustru . . . og bliver
jeg borte fra Gaarden over Vinteren, saa sørger jeg nok for,
at Afstanden formindskes mellem os . . .»
En Svend viste sig i Døren, og man saa bag ham Engel-
brekts Hest danse foran Trappen.
«I Guds Navn, Hustru! Hvile hans Velsignelse over dig
og mit Hus!»
Han omfavnede sin Hustru og trykkede et Kys paa hen-
des Pande.
Nogle Øieblikke efter red Engelbrekt ud fra sin Gaard,
og Dominikanermunken red Brand ved hans Side.
Bergmændene fra Kopparberget stødte lidt efter lidt til,
og alt eftersom han drog fremad Veien, kom flere Hobe fra
de omkringliggende Bygder, saa at henimod Middag, naar de
tog Hvile i Hedemora Landsby, var de omkring tre hundrede
Mænd.
Engelbrekt og de fornemste af Bergmændene sad ved
Middagsbordet hos Sognepræsten, der tillige var Kannik i
Væsterås, da en Svend fra Fogden i Væsterås førtes ind.
Det var Melcher Gjordssons Svend, der tillige om Mor-
genen havde været paa Borganæs og nu kom med Underret-
ning om, hvad som der havde hændt. En almindelig Forbau-
selse stod malet i Mændenes skjæggede Ansigter, naar de fik
høre, med hvilken Dristighed og Raskhed Drengene havde
gaaet tilveie, men naar de siden fik høre, at Fogdens Svende
havde brudt sig ud af Borgstuen og stormet mod Taarnet,
reiste de sig og greb efter sine Sværd.
Engelbrekt Engelbrektsson. II. 30
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
