Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
464- ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
«Du giver ham Magtbrev over mig, tror jeg, Hustru!»
sagde Engelbrekt spøgende, idet han traadte frem og fattede
sin Hustrus Haand.
«Meget glemmer den, paa hvem alles Vel hviler», sva-
rede den fromme Husmoder. «Helst vilde jeg vel selv, om
jeg kunde, drage med dig.»
«Vi drager ikke ind i et Fiendeland, Hustru!»
«Og dog lidet bedre!» gjenmælte hun. <«Bliv ikke stur,
Engelbrekt, du ser jo, at jeg er stærkere nu, end da du sidst
drog bort, skjønt kanske Faren nu ikke er mindre. Men
Engelbrekts Hustru faar ikke tænke paa sig selv, naar
knapt nogen Kvinde findes i disse Bygder, der ikke var fær-
dig til at græde Blod!»
«Saaledes synes jeg om at høre dig tale, Kvinde! Gjen-
nem Dødens Port gaar man blot hver for sig, og den Tanke
bør enhver Mand og Kvinde gjøre sig fortrolig med. Du
kan desuden trøste dig ved ét til, at enten vi træffes mere
eller ikke i denne Verden — ingen uren Handling skal kaste
Skygge over Engelbrekts Minde . . Og vær dermed Gud
anbefalet, Hustru!»
Han vendte sig om, hans Øine var fulde af Taarer.
Gamle Bjørn hulkede, der han stod i Arnekrogen og søgte at
beherske sig uden dog at kunne faa Bugt med sine Følelser,
der overvældede ham ved Synet af enhver Gjenstand i Væ-
relset. For ham laa en halv Menneskealders Erindringer
udbredte og ligesom samlede i et eneste Punkt, i det Øieblik
som gik. Han var voxet op i Engelbrekts Hjem, og alt,
som angik Husbonden, havde voxet sig ind i hans Sjæl og
var blevet for ham hans virkelige Liv. Hans Kjærlighed,
hans Sorger og hans Glæder — alt knyttede sig til den lille
Mand, som han nu skulde følge og se til. Ikke underligt
derfor, om han dybt følte, hvorledes i dette Øieblik gamle,
kjære Baand sledes sønder.
Ligesom overvældet af Erindringernes brede Strøm styr-
tede han med Stormskridt ud af Værelset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
