Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
510 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
den, maatte have havt en Kjæmpes Styrke, eller ogsaa maatte
nogen anden Støtte have tilbudt sig istedetfor den bøielige
Gran, thi alt blev efter et Øieblik atter stille, og de lynende
Øine afstedkom intet Bulder.
Nu hørtes Lyden af Hestehovene ganske nær, og Sven-
den hævede den blanke Staalbue til sit Øie.
Det var Engelbrekt, der ifølge sin Vane red ene med
sine Tanker og sine store Planer. Tømmene laa løse paa
Sadelknappen, og hans Arme laa i Kors over Brystet, men
hans Ansigt var vendt opad, som om han vilde indaande den
skjønne Augustnats Vellugt, eller som om han vilde trænge
gjennem Himmelens Hemmeligheder, hvor Stjernerne skrev sin
dunkle Skrift om kommende Tider og ufødte Slægter.
Der oppe paa Høien var det saa stille, at man havde
kunnet høre, hvorledes Hjertet bankede i Svendens Bryst,
mens han bøiede sig forover for bedre at naa sit Maal.
Nu klang Buen, og et Hvin forkyndte dens Styrke og
Pilens Flugt.
Men Svenden, der havde skudt, faldt til Siden, truffen af
en velrettet Sten.
Hovedet med de lynende Øine hævede sig med det samme
over Kanten og en Kjæmpekrop holdt paa at vælte sig op
paa Planen, hvor de to Mænd befandt sig.
Skriveren havde staaet til Høire for Svenden, og hans
hele Sind var saa fuldstændig optaget af alt, som angik Skuddet,
at han knapt mærkede, hvorledes Svenden, just som han skjød
af Pilen, faldt omkuld.
En Kjæmpearm, der greb ham om hans Hals, bragte ham
atter til Besindelse. Han forsøgte at reise sig, men det var for-
gjæves. Han kastedes omkuld og blev bagbunden. Herunder
lykkedes det ham dog at vride sig saa meget til Siden, at han
kunde overskue Pladsen, hvor Skytten nylig havde staaet med
Buen til Øiet.
Magnus laa blodig udstrakt paa Marken, og i Maane-
skinnet saa han ud som et Lig. |
Men ved Kanten af Bergafsatsen, hvor Kjæmpen var ifærd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
