- Project Runeberg -  Engelbrekt Engelbrektsson : historisk Fortælling i to Dele /
528

(1895) [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Jenny Nyström-Stoopendaal
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

528 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.

sin Binde- og Løsenøgle til det, som er ondt, end til det

gode.»
«Og lader du den Ed falde, Johannes, da synes det mig,
at ogsaa meget andet burde fare samme Vei . . >

En lang Stilhed indtraadte.

«Kanhænde har du Ret, Engelbrekt . . . De sidste Dage
har i mangt ændret min Mening i dette Stykke.» |

«Og derfor være Gud og hans Helgener lovet... Sorgen
binder ligesom Lykken, men Sorgens Baand er haardere,
utilgjængeligere . .. Sikkert er det dog, at det skal skjænke dit
Sind Fred, om nogen Ændring i den Henseende kan vindes.»

«Det er for din og Sveriges Riges Regning jeg drager til
Vadstena ... ellers skulde min Fod aldrig betræde Vadstenas
Gader, og af alle de Eder, som en Mand aflægger, er der en,
som aldrig maa brydes, det er den, som aflægges i hans
. Fødselsstund: at elske sin Faders og Moders Land.»

De to Mænd trykkede hinandens Hænder, og senere hen
paa Aftenen saa man Munkens høie Skikkelse fjerne sig mel-
lem Træerne sydover. Paa en Høi nærmere Strømmen stand-
sede han og lyttede.

I nogen Afstand lige ved Strømmen blev en Vise sunget,
der syntes at øve en eiendommelig Indflydelse paa Munken.
Det var Visen om høibaarne Elisits Bortførelse fra Riseberga
Kloster. Stemmen, der sang, var blød og fyldig, og ved Siden
af Strømmens Brusen, mens Skov og Mark var indhyllet i
Maanens mystiske Lys, og mens Skyerne, som af Vinden
førtes henover Himmelen, kastede lange Skygger henover Mar-
kerne, var det let for en livlig Fantasi i disse Skygger at se
den tyske Konge og hans Riddere paa sveddryppende Heste
sprænge frem langs Strømmen. Og ligesom for at spotte
Tilskueren rørte sig tæt ved Skovkanten en høi, ridderlig
Skikkelse, der ligesom Munken var hensunken i Drømme,
fremkaldte af Sangens vidunderlige Toner.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:29:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/engelbrno/0534.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free