Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
608 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
«Kong Erik paa Vei til Stockholm», sagde Engelbrekt
eftertænksom, men tilføiede siden, «nu vel, vi har da her ved
Lagafloden naaet Maalet* for vor Færd, forsaavidt ikke Her-
rerne derhenne i Fiendeleiren agter sig nordover, da maa vi
tøve her endnu noget lidet.»
«Hvad de skånske Herrer betræffer, som er samlede her»,
vedblev Broder Svensson, «da skal de nok ville dagtinge, om
jeg ellers er bleven rigtig underrettet.»
«Det skal vi snart komme til at se!» mente Engelbrekt.
«Vi vil tilbyde dem, hvad vi kan.»
De skånske Herrer ønskede dog intet høiere end at dag-
tinge, og dette Ønske blev alt stærkere og stærkere i samme
Grad som de fik Kjendskab til den svenske Hærs Styrke.
Efter et Par Dages Forløb sluttedes ogsaa Vaabenstilstand,
og Engelbrekt med Bondehæren marscherede atter nordover.
Sveriges Rige var frit, de grusomme Fogder fordrevne
eller gjorte uskadelige, deres Borge eller, som Rimkrøniken
saa udtryksfuldt kalder dem, «Reder» var enten nedrevne og
opbrændte eller, hvis de ved sin Beliggenhed og Fasthed var
nødvendige for Landets Forsvar, overdragne indfødte svenske
Mænd.
[ Arboga permitterede Engelbrekt Hæren; det var i Slut-
ningen af September. Den skal tilslut have gaaet op til
100,000 Mand, og en saadan Krigstugt var raadende i denne
Hær — siges det — at ingen Bonde mistede saa meget som
en Hønes Værdi. Inden man skildtes, holdtes Raad hos En-
gelbrekt, og mange var af den Mening, at Hæren burde hol-
des sammen, til man fik nogen Vished om Kongens Ankomst.
Men paa den anden Side var det forbundet med store Ud-
gifter at holde Hæren samlet, medens derimod Faren af Tids-
spilde for atter at faa den samlet ved Kongens Ankomst,
ikke var synderlig stor, og fremfor alt kunde man helt stole
paa Hans Krøpelin og den med ham indgaaede Vaaben-
stilstand.
Men det var en Glæde uden Lige, da Bønderne skiltes
ad, og ingen fandtes blandt de mange Tusinde, der ikke med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
