Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HVEM VÅR KONGEN. 609
Bevægelse nævnte Engelbrekts Navn og var rede til for ham at
ofre Liv og Blod, — for ham, der havde gjengivet Sveriges
Rige Ro, Lov og Fred. I enhver Stue, stor som liden, taltes
blot om Engelbrekt, og hvad han havde udført paa sit Tog
gjennem Riget; nævntes nogen af Raadsherrerne derunder,
var det blot for saa meget mere at iremhæve Storheden hos
«den lille Mand».
Herrerne paa sin Side havde, mens Engelbrekt rensede
de sydlige Dele af Riget, havt en Sammenkomst i Stockholm.
Det var for at underrette saavel Nordmændene som Naboerne
syd for Østersjøen — den tyske Ordenshøimester og Hanse-
stæderne — om, hvad som havde hændt, samt om Aarsagen
dertil. De fleste af disse Herrer var langtfra Engelbrekts
Venner. Til disse hørte blot nogle ganske faa, saasom Biskop
Tomas og den ædle Nils Gustafsson (Sternbåt), men de andre
maatte indtil videre handle under Paatryk af den Magt, som
Engelbrekt virkelig var i Besiddelse af gjennem Folkets Kjær-
lighed til ham, en Magt, som ogsaa flere af dem havde er-
kjendt, idet de ikke havde holdt sig for gode til af ham at
modtage Slotte og Lehn, som Tilfældet var med Biskop Knut
og Nils Erengislesson. Mænd som en Bengt Stensson (Nat
og Dag) følte sig for Øieblikket for afmægtige til at vove
offentlig at’komme frem med noget Forslag, rettet mod En-
gelbrekt. De slueste, saasom en Krister Nilsson holdt sig
aldeles borte. At dette Raadsmøde var blevet holdt i Stock-
holm, der indehavdes af Kongens tro Mand Hans Krøpelin,
havde vel sin Grund deri, at Krøpelin gjerne vilde have de
raadslaaende Herrer under sine Øine for om muligt at kunne
benytte sig af de modstridende Anskuelser til sin Herres Fordel.
Denne Hensigt mislykkedes dog fuldstændig. Brevene
affattedes i Overensstemmelse med Afsigelsesbrevet i Vadstena.
Det skede i Begyndelsen af September, og siden den Tid
havde Engelbrekt føiet den ene Seier til den anden. Nu stod
han vistnok ene igjen, færdig at drage til sin skjulte Krog af
Verden, men der behøvedes blot et Vink af hans Haand, saa
stod hele Sveriges Almue atter rustet.
Engelbrekt Engelbrektsson. II. 39
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
