Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERTUG ALBREKTS PILE, 633
Pil, der i høi Grad havde tiltrukket sig hans Opmærksomhed.
Han gik frem og tilbage i Værelset, mens Tankerne fortsatte
sit stille Arbeide. Saa kom han til at blive staaende ved
Vinduet og se ud over Slotsmuren og Staden, som laa i den
klareste Belysning. Himmelen var fuldstændig fri for Skyer,
og Fuldmaanen stod høit paa Firmamentet.
Omkring Slottet var en fri Plads paa den anden Side af
Voldgrøften, i hvilken Vandet glitrede i Maaneskinnet. Intet
Menneske viste sig, men just som Biskoppen stod der, syntes
en Træstamme ligesom at dele sig. Biskoppen anstrengte sig
for nærmere at tage rede paa Forholdet, og han saa da, at
en Mand af mere, end sædvanlig Høide befandt sig tæt ved
eller båg Træstammen og indimellem ludede sig forover.
Stundom glinsede noget ved Mandens Skuldre, som om han
der havde havt nogen Prydelse af Metal. Men han befandt
sig saaledes i Skyggen under de løvrige Grene, at det blot
var, naar Vinden gjorde en Aabning mellem Bladene for nogen
Straale fra Maanen, det glinsende Punkt viste sig.
Sluttelig kom et Par Ryttere ridende mod Slottet. Man-
den traadte da til Siden og kastede over sig en Kaabe, men
Biskoppen saa dog ganske tydeligt, at han bar et Armbrøst
paa Ryggen, og at det var fra dette, den glinsende Pil kom.
Foreteelsen stemte saa fuldstændig overens med den For-
tælling, han havde hørt om Kvelden, og som sysselsatte hans
Tanker, at disse strax var færdige at se i Armbrøstet Hertug
Albrekts og i Koggeret de fortroldede Pile. Han saa flere
Gange ud gjennem Vinduet, men Manden viste sig ikke mere.
Uden Søgen førtes hans Tanker fra Pilen til Engelbrekt,
og i vidunderlig skjønne Billeder traadte den kjære Ven frem
for ham, snart ridende ene i Skoven ukjendt og ubemærket
og endog haanet, som naar han første Gang mødte ham paa
Veien forbi Biskop-Arnø, snart staaende i sin enkle Storhed
foran den vildledte Konge og snart i Spidsen for Bondehæren
eller for Rigets Herrer og Mænd saasom i Vadstena.
Nu var han den mægtigste Mand i Sveriges Rige. Han
stod der saa vidunderlig stor og herlig i al sin Fordringsløs-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
