Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
634 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
hed og i sin faste Tro paa Guds Bistand, og solbelyst og
stærkt og mægtigt laa Riget ved hans Fødder, men Skygger
for hen over Marken, og de blev flere og flere, de antog
Menneskeform .. . Biskoppen syntes at kjende mange af dem
.. men hver Mand bar en af Hertug Albrekts Pile i sin
Haand. Dette var det sidste Billede, som oprulledes for hans
Øine. Billederne tabte sin Begrændsning og flød sammen i
formløse Taageskikkelser. En Pil med indbrændte Guldsirater
var det sidste Billede, der klart kunde skjelnes.
Graamunkene.
Den følgende Morgen samledes man atter i Spisesalen.
Biskop Tomas kom sidst, og da han traadte ind, holdt han et
Papir i Haanden. OH
«Hevreka!»*) sagde han, og hele hans Ansigt straalte
af Glæde. «Jeg har ofte spurgt mig selv, hvoraf det kommer,
at vort skjønne, herlige Fædreland har sukket og vaandet sig
som Rosenlunden, naar Høstvinden strør Blommer og Blade
over Heden . ... De har ført mig til Løsningen af Gaaden,
Engelbrekt, og derfor skal De være den, som først læser den.»
Dermed rakte Biskoppen Engelbrekt Papiret og tilføiede:
«Idag paa Morgenen kom Aanden over mig, og jeg Saa
klarere end nogensinde, hvad som har manglet os . . . Læs,
læs, Engelbrekt, De er Mand for at staa med Sværd og Od
for, hvad den gamle Biskop har skrevet.»
Engelbrekt læste, og det var, som om Ordene havde
været skrevne for ham. Han grebes ogsaa selv af deres
dybe, man kunde næsten sige hellige Betydning. Det var
* JJeg har fundet det!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
