- Project Runeberg -  Engelbrekt Engelbrektsson : historisk Fortælling i to Dele /
644

(1895) [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Jenny Nyström-Stoopendaal
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

644 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.

Vei at vandre, og har nogen Søster forhexet dig, saa vil hun
nok være at finde imorgen ligesaavel som idag».

Dermed gik den talende Sidegangen tilende, standsede
foran en Dør, paa hvilken han slog tre Slag. Herman havde
vendt sig og stod tæt bag ham. Da Døren aabnedes, fulgtes
de ned ad en Stentrappe til Haven.

Paa Sydsiden af Klostret udbredte sig tvende store Haver,
der strakte sig lige ned til Stranden af Mælaren, som her
danner en Fjord mellem Norrmalm og Lidarne eller den nuvæ-
rende Kongsholm. Længst nede ved Stranden var opført et
mindre Stenhus, omgivet af løvrige Træer, og ned mod dette,
men følgende langs en skyggefuld Hæk af sjeldne Træer, gik
Graabroderen, som havde tiltalt Herman, og som bar Sporer
ligesom han selv, skjønt de var af Guld.

Kommen frem til det lille Hus, slog den besporede Munk
tre Slag paa Døren, der aabnedes, hvorpaå han hviskede noget
i Øret paa den, som havde aabnet Døren og forsvandt derefter
i det lille Hus. Herman stod en Stund ligesom ubestemt.
Hans Blik for indimellem over Blommerne og Lindene i den
store Have, og hvert Øieblik troede han at se et Glimt af en
Nonne paa det bløde Grønsvær. Sluttelig længst henne ved
Stranden omgiven af en Rosenhæk saa han virkelig den
skjønne Skikkelse. Hun sad med Hovedet bøiet mod Haan-
den og skuede udover Mælarens glitrende Bølger, og Hætten
var trukket saa meget tilbage, at en Del af Ansigtet var frit.
Herman kunde ikke tage sit Øie fra dette Billede. En Feber-
rystelse för igjennem ham, og han tog et Skridt frem,
som om han havde villet ile. hen til Drømmersken ved
Stranden.

Men idetsamme staggede han sig. Han trykkede Haan-
den mod Panden, og Øieblikket derefter vendte han sig med
langsomme Skridt mod Døren til Huset, hvor Graabroderen
forsvandt, og hvor saaledes Herremødet skulde afholdes. Han
slog i sin Tur tre Slag paa Døren, der aabnedes. En Munk
bøiede sig forover og hviskede:

«Fransciskus !»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:29:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/engelbrno/0650.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free