Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GRAAMUNKENE. 645
«Den hellige Klara!» hviskede Herman tilbage og blev
ladt ind.
Det lille Hus havde blot et eneste Værelse, der syntes
større, end man udenfor kunde tænke sig. Taget bares
oppe af sex murede Søiler. Langs Væggene gik en Bænk,
paa hvilken der sad idel Graamunke, tause, høitidelige Skik-
kelser, der gjorde et ubhyggeligt Indtryk paa Herman. De
var natlige Skygger, der kolde og triste skyggede for Sol-
straalen, som endnu sitrede i hans Hjerte under Formen
af et vidunderlig vakkert Pigehoved ved en Rosenhæk.
Herman satte sig til Høire, hvor en Plads var ledig bag
en af Søilerne. Knapt havde han sat sig, førend en Graa-
broder traadte frem midt i Rummet og syntes at tælle de
tilstedeværende.
«Vi er fjorten», hørtes han derefter sige, og’ Røsten til-
kjendegav en ældre Mand, «tvende savnes, men vi kan i alle
Tilfælde gjøre Regning paa dem. Altsaa Brødre og svenske
Mænd, maa vi begynde. Nei, nei, Broder», tilføiede han
ivrigt, idet han vendte sig til en af Munkene, som havde
kastet sin Hætte tilbage og blottet Ture Turessons (Bjelke)
Ansigt, «nei, nei .. . vi kjender hverandre alle, som her er
tilstede, og vi maa iagttage al mulig Forsigtighed; Vinduerne
og Væggene kunne have baade Øine og Øren ... lad os der-
for være bedækkede!»
«[ ved alle, hvad som har ført os sammen», fortsatte
han derpaa med lav, næsten hviskende Stemme, «nemlig
Kongens Ankomst og Nødvendigheden af at søge Beskyttelse
mod den Fiende, som truer os ligesaa meget som hans Naade
Kongen. Ifølge vor trufne Overenskomst opfordrer jeg eder
til at sige, hvad enhver af eder efter moden Overveielse anser
for bedst og mest nyttigt for os.»
Den gamle, i hvem Herman paa Gang og Bevægel-
ser syntes at gjenkjende den, der havde gaaet over Veien
ved St. Gøranshospitalet, tog nogle Skridt tilbage og satte sig
i en bekvem Lænestol, der stod et Stykke fremme paa Gul-
vet midt for Indgangsdøren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
