Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DROST OG MARSK. 667
handlingernes Gang, eftersom nu Kongernes Skik er saadan,
at de ugjerne lytter til dens Tale, for hvis Haand de har
maattet bøie sig; og jeg og mine Medhjælpere har den Tillid
til Rigets Herrer og Mænd, at de vil tænke først og fremst
paa Rigets Frihed og Lovbog. Derfor vil jeg trække mig
tilbage til Ørebro, som jeg maa beholde i mine Hænder for
Almuens Skyld. Siden, naar alt er opgjort mellem Kong
Erik og Sveriges Rige, maa jeg komme i Tale med ham og
i hans Hænder faa overlade Ørebro Slot og Lehn og saa
igjen drage til mit Berg og min Kobberhytte i Dalarne.
. Maatte Guds Moder og alle Helgener ret snart forunde mig
den Glæde, saa høre mig Gud og Sankt Erik, Konge!»
For de Herrer, der smed sine Rænker i Mørket, lød
denne Tale aldeles ufattelig. At en Mand paa Magtens
Høide frivilligt træder tilbage, forladende som værdiløst just
det, som af Verden ansees for høiest og herligst — det var
for dem ligesaa umuligt at fatte, som Egennytten formaar at
fatte sin Modsætning. Det eneste, som for dem stod klart
og tydeligt, var, at den Hindring for Opfyldelsen af deres
Planer, som laa i Engelbrekts Person, med ét forsvandt,
skjønt en og anden, saasom den slu Krister Nilsson og
hans nærmeste — Oxenstjernerne — strax vilde finde ud
nogen dybere Beregning i denne Handling.
De aller fleste, og først og fremst den ædle Hr. Hans
Krøpelin, henreves af Storheden og Høisindetheden i Engel-
brekts Handlemaade. Man saa endog Taarer fugte den ædle
Slotsherres Øine. Massen af de øvrige Tilhørere, Kjøbstads-
mændene fra Stockholm og Bønderne fra den omkringliggende
Bygd — de forstod Engelbrekt bedst, idet de tog ham
aldeles efter Ordene. Saaledes havde han talt til dem mange
Gange, saaledes vilde ogsaa enhver af dem have handlet.
Det var jo den enkleste Sag af Verden, at Sværdet hængtes
op paa Væggen, naar Ulven eller Bjørnen var bleven slaaet.
Og at Stridens og Ufredens og Sorgens og Elendets Dage
nu havde faaet en Ende — det haabede, det troede i denne
Stund hele det svenske Folk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
