Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SØLEKJÆDEN. 795
kunde du vel for fuldt Alvor tro, at jeg vilde ægte din gale
Datter . . . nei, nei, noget høiere og bedre sigtede jeg paa,
og det var din Datter, det var Kerstin, som lærte mig at
kjende dette, det var hun, som fortalte mig, hvad det var, som
havde bundet Lykken til dig og din Æt . ... og hun var det,
som gav mig Buen og dine Kobberpile, og da hun selv vilde
beholde Kjæden . . . ha—ha—ha», lo han, ligesom greben
af en Vildhed, der grændsede til Afsindighed, «da tog jeg
den . . . det var Natten efter den Kveld, da du viste mig
fra dig.»
Den stærke Mand skjalv over hele sin Krop og kramp-
agtig vred han sine Hænder, saa Lænkerne skramlede.
«Skramle du med dine Lænker, Belgsting», fortsatte
Svenden, «du kan glæde dig til, at de skal ruste omkring
dine Ben, thi ikke skal Ridder Bengt frigive dig, Mårten og
jeg ikke heller. Ja, Mårten Gods-Svens Søn, han kjendte
ogsaa din Lykkes og Rigdoms hemmelige Aarsag. Jeg friede
til din Datter, ja, det gjorde jeg . .. og du sagde Nei . . .»
Svenden kom ikke længere i sin Tale. Fangen havde
kastet sig over ham, og trods de tunge Lænker kastede han
ham til Gulvet og satte sit Knæ paa hans Bryst. Svenden,
der ogsaa besad megen Smidighed og Styrke, skjønt han
ikke kunde maale sig med Belgsting, havde øieblikkelig
trukket frem en Daggert, men det var et Øiebliks Værk for
Belgsting at rykke den af hans Haand. Med et Blik af den
dybeste Fortvivlelse rettede han Daggerten mod den be-
seiredes Bryst.
««Din Stund er kommen, nedrige Ransmand . . . bed, om
du kan, en Bøn for din arme Sjæl . . .» |
. Den haanende Svend blev med ét forandret. Dette
Ansigt, der vel aldrig havde huset et Træk af Skræk, und-
tagen da han troede at se en Aabenbarelse fra Aandeverdenen
ved den store Sten mellem Fogedgaarden og Engelbrekts
Gaard paa Kopparberget, var nu blegt, som om Livet- var
rede at fly sin Kaas, og de nylig saa frække Øine syntes at
ville trænge sig ud af sine Huler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
