Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
778 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
Greven slog med en Bevægelse, som han ikke kunde
kue, sine Arme ud og trykkede Herman til sit Bryst.
«Og du er værd, at Grev Hans for Verden erkjender dig
som saadan», tilføiede Greven med Fasthed.
«Saa har De dertil den ypperligste Anledning i Aften,
Greve,» fremhævede Magnus Bengtsson, der ikke længere
kunde beherske sin Harme over, hvad der havde tildraget
sig for hans Øine, ligesom for at haane ham og sønderslide
hans Planer i hans Hjertes inderste,
Idetsamme hørtes hastige Skridt nærme sig oppe i Haven,
og snart viste sig Ridder Bengt og Karl Knutsson.
«Her træffer jeg Dem da, Grev Hans,» udraabte den før-
ste, idet han pludselig stansede, da han fik se sin Søn og Herman
samt sin tidligere Fange i en uforklarlig Sammenstilling, men til-
føiede ganske rolig, «nu trædes Dansen som bedst paa Høien-
loftsbro, og jeg slipper Dem ikke, Greve, førend vi har druk-
ket en Skaal sammen for en Dans mellem Deres Datter og
min Søn .. >
«Hav Tak,» gjenmælte Greven høitideligt, «men den
Dansen kommer nok aldrig til at danses!»
«Hvad siger De, Greve,» afbrød Ridderen med en Tone,
som tilkjendegav, hvor dybt Grevens Svar havde rammet.
«De vil vel ikke bryde Deres høitidelig givne Ord.»
«Mit Ord til en ærlig Mand, han være Ridder eller ikke,
bryder jeg aldrig, om det end kostede mit Liv,» svarede Grev
Hans og kastede et stolt Blik paa den bestyrtede Ridder, «men
det vilde være en Vanære at holde sit Ord til en Stimand eller
Stimands Lige, som havde faaet det under Masken af en
Ridder. De véd bedst selv, Ridder Bengt, hvorledes mine
Ord skal tolkes, og Deres Søn véd det endnu bedre.»
Greven fattede Herman Berman under Armen og fjernede
sig ilsomt, fulgt af Belgsting og ogsaa af Karl Knutsson,
som, saa snart sig gjøre lod, vilde slippe at blive Vidne til
sin Frændes Skam. Ridder Bengt stod aldeles haandfalden.
Om en giftig Pil havde truffet ham midt i Hjertet, kunde
knapt Saaret have havt en saadan Virkning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
