Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
syge undertiden vilde gjøre mig uretfærdig
og i ondt Lune. Anton, som havde Aand til
at indsee sin Elskedes Fortrin, Hjerte nok til
at elske, havde ikke Selvbeherskelse, ikke
Dannelse nok til at omgaaes en saa farlig
Medbeiler som Henning; og Denne, som var
ung og hæftig, havde paa sin Side ikke
mindste Medlidenhed med en ulykkelig Elsker,
thi som en saadan viste Anton sig strax mod
sin Villie. Det var virkelig latterligt, at see
den Maade, hvorpaa de hilsede hinanden, naar
de traf sammen, den Mine og de Manerer,
hvormed de gave Plads for hinanden, naar
den Ene stod den Anden iveien. I alle slige
Ting havde Henning det bedste Spil, da hans
Skjønhed og Anstand hjalp ham; medens
derimod den stakkels Anton gjorde en latterlig
Figur med sin indædte Vrede, der bestandig
truede med at bryde løs. En ulyksalig
Moraliseren overfaldt ham som en Krampesygdom,
en bestandig Stiklen paa frivole Forbindelser,
Letsindighed, og deslige. Henning paa sin
Side tog Anledning til at forbande de tamme
Bjørne, de Paatrængende, Dem som ubudne
blande sig i Andres Sager o. s. v. Maja
fjernede sig ved slige Scener, Jette derimod syn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
