Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tes at finde en inderlig Opmuntring og Glæde
ved at beskue Hennings selskabelige
Overlegenhed baade i Ondt og Godt. De to
Medbeilere var i deres gjensidige Forbittrelse
ganske som en ulmende Ild, der kun behøver
mindste Pust for at bryde løs.
En Aften, da jeg troede, alle Fruentimmerne
vare ude, vilde jeg gaae til Hr. H. for at
holde ham med Selskab. Folkene sagde, at
Frøken Maja var hjemme hos Herren, og at
de andre Herrer vare ogsaa deroppe. Længe
før jeg kom Døren nær, hørte jeg en stor
Allarm indenfor, og da jeg traadte ind, saae
jeg Maja sidde skjælvende, og hendes Fader,
ligeledes ganske forfærdet, forgjæves
bestræbende sig for at stifte Fred mellem Henning
og Anton, der som to Rasende stode mod
hinanden. De syntes midt i en hæftig
Ordstrid. „Ingen har mindre Ret her end De selv,
min Herre!“ raabte Anton, „De som troløs
og grusom har forladt og fornærmet denne
Engel.“ „Og dog, min Herre,“ raabte
Henning, „dog staaer jeg færdig til med Liv og
Blod at forsvare hende mod Deres
Paatrængenhed, og forfægte min Ret til hende med
min sidste Blodsdraabe.“ „De Ord ere vel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
