Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
komne,“ udbrød Anton: „De er Militair, jeg
har ogsaa viist, at jeg kan føre Vaaben. Behag
at nævne Vaabnene og Tid og Sted. Jeg er
færdig.“ „Det er jeg med,“ sagde Henning:
„Tiden kan være strax, Stedet kan De
bestemme. Vi tage vore Tjenere med, andre
Vidner behøves ikke. Pistolerne skal afgjøre,
hvilken af os To der ikke seer den næste
Morgen.“ Maja foer op, slog begge Armene
om Henning, og sagde med skjælvende
Stemme: „Henning, er Dette din Kjærlighed?
Dette din Tak for min søsterlige Troskab?“
Hans Raseri syntes i samme Øieblik stillet,
han førte hende til hendes Stol, hun kunde
neppe holde sig opreist; han faldt paa Knæ
for hende, og sagde: „Søde Maja! siig et Ord!
siig at du tilgiver mig! at du vil blive min! og
Alting skal være glemt. Jeg rækker da denne
Herre min Haand til Forlig.“ „Ogsaa jeg, min
Frøken!“ sagde Anton, „ogsaa jeg vil række
Haanden til Forlig, dersom De erklærer Deres
troløse Elsker for nærmere til Deres
Haand og Hjerte, end den Mand, der i flere
Aar aldrig har havt anden Tanke end Dem,
som aldrig glemmer Dem, hvis første og
sidste Kjærlighed De er.“ Maja skjulede sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
