Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
man saa hen, faldt Øjet paa Perler, Guld og
Ædelstene, og Luften var mættet med Duft af de fineste
Krydderier.
Ved denne Tanke sugede Sten med Velbehag
Luften op gennem Næsen — men i det samme stod
hans Hjerte stille; han glemte at trække Vejret og
stirrede over mod Holmens Smedie.
En Dør blev aabnet derovre, ganske sagte, men
dog med en knirkende Lyd, og Ilden paa Essen
blussede højt op, idet Døren gik. Sten saa tydeligt Gert
Boltesmed, ogsaa kaldet Gert Øreløs,
Bremerholms-fangen. Han stod ved Essen og drog saa smaat i
Bælgen og vendte sit mørke Ansigt mod Døraabningen,
hvor i det samme to Kvinders Skikkelser kom til Syne;
men i næste Nu faldt Døren i, og alt var mørkt
som før.
Men Sten blev staaende, som naglet til Pletten, og
stirrede derover. Saa strøg han sig med Haanden
over Panden som for at samle sine Tanker:
Ja vist! — Gert Øreløs var dømt i Bremerholms
Jærn for Manddrab og Mordbrand; han vilde sikkert for
længe siden have klædt Hjul og Stejle paa Hallands
Aas, om ikke han var den dygtigste Smed i Landet
maaske, og det ikke blot til groft Arbejde til Kongens
Skibsbygning, men ogsaa til Huggerter, ja fine Rapirer
og Pungerter. Der var Finneblod i ham, sagde man,
og han forstod blandt andre skjulte Kunster een, der
gjorde Vaabnene stærke, smidige og svaje.
Rapir: en lang, smal Kaarde. — Pungert: en Dolk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
