Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og saa kom Sten, stadig som han stod og stirrede
over mod Smedien, til at tænke paa den Dag, da
Mestermanden med sine Tænger havde knebet Ørene
af Gert. Den unge Konge havde selv været der til
Hest og rost Bøddelen for hans gode Haandelag og
sagt til ham, at nu skulde han for Fremtiden holde
Haaret smukt stakket paa Gert, at det ikke skulde
vokse ud og skjule Ørene igen; for man skulde i hans
Riger og Lande kunne se Forskel paa en
Ugerningsmand og paa en ærlig Mand.
De havde saaledes ladet ham slippe med Livet for
at have Gavn af hans Gerning, og Gert havde i næsten
et Aar staaet lænket ved Essen i Smedien, hvor han
skulde holde Ilden vedlige Natten over;–-men
hvem kunde komme til ham paa denne Tid? Var der
Hekseri med i Spillet, eller var det virkelige Mennesker
med Kød og Blod, som Sten havde set i Døren?
Det drønede ude i det store, sorte Mørke, og
Vinden tog paa og foer hvinende ind mellem Slottets
Taarne og høje Tage. Det var netop en passelig Nat
for onde Gerninger. Alle de gamle Fortællinger om
Trolddom og Forgørelse, baade af gamle Kong
Christians og salig Kong Frederiks Skibe, randt Sten i
Hu. Han vidste, at der netop i de Dage blev lavet
Smedearbejde til Kongens Livskib »Victor«, som laa
kølhalet henne ved Bradbænken, og som Kongen selv
vilde sejle med paa det forestaaende Togt. Det fik
være Trolddom eller Djævelskab eller hvad det vilde,
Bradbænken: Beding eller Slæbested.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
