Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men den Herlighed varede ikke længe. Anden
Dagen efter at de havde forladt Vardø, forandrede
Vejret sig ganske.
»Sover I, Mogens?« spurgte General-Kaptajnen en
Morgen tidlig ind i Næstkommanderendes Lukaf.
»Sove, — nej, hvem kan sove, saadan som dette
Fartøj springer i Søen, — det hopper ligesom en
Loppe paa en gloende Æggekage.«
»Det er nu paa fjortende Dag, vi har det Vejr,«
sagde General-Kaptajnen og satte sig paa Køjekanten.
»Det Vejr! — Sig hellere de hundrede Slags Vejr,
Herre,« udbrød Mogens Ulfeld gnaven, idet han rejste
sig paa Albuen i Køjen. »Den ene Vagt
død-dam-stille og klart, den næste Taage og Regntykning, saa
en Storm fra alle de Kanter, hvor den ikke kan nytte
os noget, men aldrig i Enden paa os, og saa Taage
og Dis igen. Hør blot! — nu er’det tykt paa ny.«
Man hørte Signalerne, som Hornblæseren fra
Hækken blæste i sit Horn, for at advare de andre af
Flaadens Skibe, at de ikke kom for nær.
»Ja — nu har jeg intet faaet Søvn i mine Øjne i
tre Nætter for det Tuderi,« svarede General-Kaptajnen.
»Og om en halv Time kan vi have klart Vejr og en
Storm i Stævnen! — Jeg kender intet mig selv igen;
jeg har hverken Lyst til nogen Slags Drik, eller til
Brædtspil eller til Musik. Havde jeg ikke den Kat
om Bord, saa tror jeg, jeg gik til af Kedsommelighed.«
»Gid den Kat laa i sin Madmors Skød paa
Kil-din!« udbrød Mogens Ulfeld og stak Benene ud af
Køjen. »Jeg skal fortælle Jer noget, General-Kaptajn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
