Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
r
I Nat kom Amund til mig; han turde ikke gaa til
Jer, med hvad han havde paa Hjerte, men nu skal
jeg stikke det i Jer. Det er Finne-Vejr, sagde han,
jeg kender det, sagde han. Jeg skulde næsten tro,
sagde jeg, at en eller anden har faaet en Vindsæk
eller et Par Vindknuder med om Bord deroppe fra.
Nej, hvis saa var, sagde han, havde han vel lugtet
det, for han kender ogsaa lidt til de Kunster. Nej,
det er Katten, sagde han. Saalænge vi har den
forbandede Kat om Bord, beholder vi det Vejr og driver
blot længere og længere Nord paa. — Ja, I ler af det,
men jeg véd snart ikke, hvad man skal tro.«
»Det véd jeg knap heller selv, Mogens,« svarede
General-Kaptajnen. »Jeg har set Ting heroppe, som
jeg aldrig havde tænkt mig, men jeg vil dog ikke i
mine unge Aar gjøre mig lige saa overtroisk som en
gammel Kælling. Den Kat skiller jeg mig ikke ved,
— jeg har snart faaet den lige saa kær som
Svart-mand. Sten!« raabte han ud i Gangen. »Tag
Fattigbøssen og gaa rundt til Herremændene og sig dem,
at jeg ønsker, at enhver efter sit eget Tykke giver
en Skærv til de Fattige. Lad os se, hvad det kan
hjælpe.«
Det lod imidlertid heller ikke til, at denne fromme
Gerning skulde bringe nogen Forandring, thi en Times
Tid senere blæste det en Storm af Sydvest.
Medens General-Kaptajnen stod agterude og mis-
Vindsæk og Vindknuder: Efter Overtroen Genstande, ved
hvilke Finlapperne fremkaldte Storm og Uvejr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
