Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(9)
(5
En Kvindehistorie.
Laura kom nu ikke mere om Søndagen, og
Alt gik som sædvanlig; dog kom Theodor ikke såå
regelmæssig mere. Han havde faaet flere Be-
kjendte, var sjeldnere hjemme og søgte Regensen.
Vinteren vår gaaet; de lange Vinteraftener
vare afløste af de smukke Foraarsaftener; isteden-
for åt sidde hjemme og arbeide eller læse, gik vi
nu ud at spadsere. Saaledes gik vi, Moder, Tante,
Klara og jeg en Aften i Slutningen af Maj ud til
Frederiksberg. Det var en usædvanlig varm og
smuk Aften. Vi sad paa den venstre runde Bænk
og morede os med at se paa Folk. Da raaber
Tante pludselig ganske højt: «Men, Gud forbarme
sig, der gaaer jo Theodor og Laura Holm!» Og
ganske rigtig: ud fra Gangen ligeoverfor kom de
spadserende, hun med en Bouket Ånemoner i
Haanden og han med en lignende i Knaphullet.
De vare saa optagne af hinanden, at de hverken
saa os eller hørte Tantes Udbrud. Tante vilde
løbe efter dem; men Moder holdt hende tilbage
og sagde: «Og hvad saa? Lad dem gaa»; og hun
føjede sagte til: «Giv ingen Scener her i Haven.»
Tante var som ude af sig selv, og for ikke at
vække Opsigt blandt Menneskene paa Bænken,
rejste vi os og gik lidt op i Haven igjen, da Moder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
