Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Kvindehistorie. 93
påa ingen Maade vilde, som Tante havde stor Lyst
til, gaa bag efter Theodor og Laura. Det gjorde
mig ondt for Klara. Vi gik Arm i Arm under de
smukke, lysegrønne Træer, Fuglene sång, Jord-
bunden duftede, Alt aandede Glæde og Haab, lige-
som da vi kom ind i Haven, og hvor forandret
maatte det nu ikke være for hende! Thi Ingen
kunde tage feil af Forholdet mellem de To, som
vi havde seet spadsere sammen. Det var en
meget ubehagelig Situation. Jeg hørte Tantes iv-
rige Skjænden bag ved, og Ord som «den Kokette!»,
«stakkels Klara!», «det er skjændigt af Theodor!»
lød til os. Jeg kunde ikke ligefrem trøste Klara,
da jeg aldrig havde hørt om noget bestemt For-
hold imellem dem, og tåle om ligegyldige Ting,
syntes jeg heller ikke godt, jeg kunde. Da havde
vi det Held at møde nogle Bekjendte, en Justits-
raad Klausen med Kone og Søn. Sønnen var Fuld-
mægtig i Postkontoret. Vi standsede og lalte sam-
men og bleve enige om at følges ad hjem. I Be-
gyndelsen var Klara noget taus; men lidt efter lidt
blev hun livligere. Vel vedblev der åt være noget
Elegisk over hendes Væsen og Stemme; men jeg
troer, det forhøjede hendes Elskværdighed i den
unge Hr. Klausens Øine; thi han gjorde stærkt Kur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
