Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Kvindehistorie, 127
var ikke tænkeligt. Da jeg var færdig dermed,
sagde hun: «Tak, Sofie, hvor Du er god imod
mig!» Der var kommet noget såa Hjælpeløst og
Rørende i hendes Stemme og Blik, at jeg knap
kunde holde Taarerne tilbage, hvergang hun saa
paa mig. Jeg søgte at beherske mig, satte mig
paa Sengen, tog begge hendes Hænder i mine,
talte til hende som til et lille Barn og sagde, at
naar hun blot vilde være kjønt taalmodig: og rolig,
saa vilde hun snart blive rask igjen. Hun tav
lidt; saa sagde hun: «Troer Du, at hun har følt
megen Sorg, har lidt meget, inden hun døde?»
«Ja», sagde jeg, «Tabet af Datteren maa jo
have været hende en stor Sorg.»
«Ja, men det havde jeg ingen Skyld i, vel?»
sagde hun ivrig og såa ængstelig spørgende påa
mig.
«Nej, nej, Laura, det mente,jeg heller ikke.»
«Men troer Du, hun har følt stor Sorg over
. . over det Andet?»
Jeg var saa bange for igjen at bringe hende
i Sindsbevægelse, og jeg sagde: «Det véd jeg ikke,
Laura; men anstreng Dig nu ikke ved at tænke
for meget derpaa; nu føler hun jo ingen Sørg
mere.»
FEDERER 2:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
