Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Det antike Tragiskes Reflex i det moderne Tragiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
har tåget Trøsten forfengelig, og han har den egentlig
ikke. I en vis Forstand er det derfor en meget rigtig
Takt af Tiden, at den vil gjøre Individet ansvarlig! for
Alt; men Ulykken er, at den ikke gjør det dybt og
inderlig! nok, og deraf dens Halvhed; den er selvklog
nok til at forsmaae Tragediens Taarer, men den er ogsaa
selvklog nok til at ville undvære Barmhjertigheden. Og
hvad er dog, nåar man tager disse to Ting bort,
Menneskelivet, hvad er Menneskeslægten? Enten det
Tragiskes Veemod, eller Religionens dybe Sorg og dybe
Glæde. Eller er det ikke det Eiendommelige for Alt,
hvad der hidrører fra hiint lykkelige Folk, et Tungsind,
en Veemod i dets Kunst, i dets Poesi, i dets Liv, i dets
Glæde?
I det Foregaaende har jeg fornemmelig søg! at ud
hæve Forskjellen mellem den antike og den moderne
Tragedie, forsaavidt denne bliver tydelig i Forskjellen
mellem den tragiske Helts Skyld. Det er det egentlige
Brændpunkt, hvorfra Alt udstraaler i sin eiendommelige
Forskjellighed. Er Helten utvetydig skyldig, saa er
Monologen forsvunden , Skjæbnen forsvunden , saa er
Tanken gjennemsigtig i Dialogen, og Handlingen i Situa
tionen. Det Samme lader sig ogsaa udtrykke fra en
anden Side med Hensyn til den Stemning nemlig, som
Tragedien fremkalder. Aristoteles fordrer som be
kjendt, at Tragedien skal hos Tilskueren vække Frygl
og Medlidenhed. Jeg erindrer, at Hegel i sin Æsthelik
knytter sig til denne Bemærkning og ved hvert af disse
Punkter anstiller en dobbelt Betragtning, som imidlertid
ikke er synderlig udtømmende. Naar Aristoteles adskiller
Frygt og Medlidenhed, saa kunde man vel med Hensyn
til Fryglen nærmest tænke paa den Stemning, der accom
pagnerer det Enkelte, ved Medlidenhed paa den Stem
ning, der er det definitive Indtryk. Denne sidste Stem
ning er det, jeg nærmest har for Øie, fordi den er den
til den tragiske Skyld svarende, og derfor ogsaa har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
