Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Den første Kjærlighed, Lystspil i een Akt af Scribe, oversat af J. L. Heiberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
279
første. Det Sophistiske ligger i, at Bestemmelsen: den
første, paa eengang skal være en qvalitativ og en nume
risk Bestemmelse. Naar en Enkemand og en Enke slaae
deres Pjalter sammen, nåar hver bringer fem Born med,
saa forsikkre de dog hinanden paa Bryllupsdagen, at
denne Kjærlighed er deres første Kjærlighed. Emmeline
vilde i sin romantiske Orthodoxi mecl Afsky see paa en
saadan Forbindelse; den vilde være hende en løgnaglig
Afskyelighed, der var hende ligesaa vederstyggelig som
et Ægteskab mellem en Munk og en Nonne var det for
Middelalderen. Hun opfatter Sætningen numerisk og med
en saadan Samvittighedsfuldhed, at hun mener, et Ind
tryk i hendes ottende Aar er afgjørende for hele Livet.
Paa samme Maade opfatter hun den anden Sætning: man
elsker kun eengang. Denne Sætning er imidlertid lige
saa sophistisk og ligesaa elastisk. Man elsker flere
Gange, og hver Gang benegler man de foregaaende
Ganges Gyldighed, og saaledes paastaaer man dog Rigtig
heden af den Sætning, at man kun elsker eengang.
Emmeline fastholder da sin Sætning numerisk he
stemmet, Ingen kan modbevise hende; thi Enhver, som
vover ’derpaa, frakjender hun Sympathi. Hun maa nu
gjøre Erfaring, og Erfaringen modbeviser hende. Spørgs
maalet bliver, hvorledes man paa dette Punkt skal for
staae Digteren. Det viser sig, at hun elsker Rinville,
ikke Charles. Svaret herpaa vil være afgjørende til at
bestemme, om Stykket er i uendelig Forstand comisk,
eller i endelig Forstand moraliserende. Som bekjendt.
ender Stykket med, at Emmeline vender sig fra Charles
til Rinville, rækker ham Haanden og siger: „det var en
Feiltagelse, jeg forvexlede det Forbigangne med det
Tilkommende." Dersom nu Stykket i endelig Forstand
er moraliserende, saaledes som det vel i Almindelighed
forstaaes, saa er det Digterens Mening i Emmeline at
skildre en barnaglig, forskruet Pige, der har sat sig det
fast i Hovedet, at hun kun elskede sin Charles, men som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
