Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Ægteskabets æsthetiske Gyldighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
dig erindrer om det Relative i en saadan Inddeling med
Hensyn til Ægteskabet, hvor Alt netop er indvortes.
Først altsaa de udvortes Vanskeligheder. Jeg tager nu
her ingenlunde i Betænkning eller frygter for at nævne
alle de nedtrykkende, ydmygende, fortrædigende, endelige
Sorger, kort Alt det, der coiistituerer et weinerlich
Drama; Du og Dine Lige ere, som allevegne, yderst
vilkaarlige. Nødsager et Skuespil af denne Art Eder til
at foretage en saadan Vandring gjennem Ulykkens Huler,
saa sige I, det er uæsthetisk, flæbende og kjedsomme
ligt. Og deri have I Ret; men hvorfor? fordi det indig
nerer Eder, at noget Ophøiet og Ædelt gaacr under for
Sligt. Vender I P!]der derimod til den virkelige Verden,
møde I der en Familie, der blot har gjennemgaaet det
Halve af de Gjenvordigheder, som en Bøddel af Theater-
Digter, i den Tyranner forbeholdne vellystige Nydelse af
at pine Andre, udtænker, saa gyser det i Eder, I tænke:
god Nat al æsthetisk Skjønhed. I have Medlidenhed, I
ere villige til at hjælpe om ikke for Andet, saa for at
slaae de mørke Tanker bort, men I have allerede for
længst despereret paa den ulykkelige Families Vegne.
Men er det sandt i Livet, saa har jo Digteren Ret til
at fremstille det og Ret i at fremstille det. Naar I
sidde i Theatret, berusede i æsthetisk Nydelse, da have
I Courage til at fordre af Digteren, at han skal lade det
Æsthetiske seire over al Usselhed. Det er den eneste
Trøst, der bliver tilbage, og hvad der er endnu blød
agtigere, den Trøst tåge I, hvem Livet ikke har givet
Anledning til at prøve Eders Kræfter. I ere da fattige
og ulykkelige som Helten eller Heltinden i Stykket, men
I have ogsaa Pathos, Mod, en os rohmdum, af hvilken
Veltalenhed udstrømmer, en kraftfuld Arm ; I seire, I
applaudere Skuespilleren, og Skuespilleren er Eder selv,
og Parterrets Applaus gjælder Eder: thi I ere jo Helten
og Skuespilleren. I Drømme, i Æsthetikens Taagerige,
der ere I Helte. Jeg bekymrer mig forholdsviis temmelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
