Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Ligevægten mellem det Æsthetiske og Ethiske i Personlighedens Udarbeidelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
211
forklart det. Vil nu En lære den Kunst at nyde, saa
er det ganske rigtigt at gaae til Dig ; men ønsker han at
forstaae Dit Liv, saa henvender han sig til den Urette.
Hos mig vil han maaskee snarere kunne finde det, han
søger, og det uagtet jeg ingenlunde er i Besiddelse af
Dine Aandsgaver. Du er hildet og har ligesom ikke Tid
til at rive Dig løs, jeg er ikke hildet, hverken i min
Dom om det Æsthetiske, ei heller om det Ethiske ; thi i
det Ethiske er jeg netop hævet over Øieblikket, er i
Friheden; men det er en Modsigelse, at man skulde
kunne blive hildet ved at være i Friheden.
Ethvert Menneske, hvor ringe begavet han end er,
hvor underordnet hans Stilling i Livet end er, har en
naturlig Trang til at danne sig en Livs-Anskuelse, en
Forestilling om Livets Betydning og dets Formaal. Den,
der lever æsthetisk, gjør det ogsaa, og det almindelige
Udtryk, man til alle Tider og fra de forskjellige Stadier
har hørt, er dette: man skal nyde Livet. Det varieres
naturligviis saare meget, alt ettersom Forestillingen om
Nydelse er forskjellig, men i dette Udtryk, at de skal
nyde Livet, enes de Alle. Men Den der siger, han
vil nyde Livet, han sætter altid en Betingelse,
som enten ligger udenfor Individet, eller er i
Individet saaledes, at den ikke er ved Individet
selv. Jeg vil bede Dig, dette sidste Punktum betræf
fende, at holde Udtrykkene lidt fast, da de ere valgte
med Flid.
Lad os nu ganske kortelig gjennemløbe disse Sta
dier, for at vinde hen til Dig. Du er maaskee allerede
lidt ærgerlig over det almindelige Udtryk for at leve
æsthetisk, jeg har fremsat, og dog vil Du vel neppe
kunne negte dets Rigtighed. Det er ofte nok, man hører
Dig spotte over Folk, at de ikke vide at nyde Livet, me
dens Du selv derimod troer at have studeret det fra
Granden af. Det er vel muligt, at de ikke forstaae det;
men i Udtrykket selv ere de dog enige med Dig. Du
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>