Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Ligevægten mellem det Æsthetiske og Ethiske i Personlighedens Udarbeidelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
aner nu maaskee, at Du i denne Overveielse vil komme
til at gaae i Spand med Mennesker, som ellers ere Dig
en Vederstyggelighed. Du mener maaskee, jeg burde
være saa galant at behandle Dig som Kunstner, med
Taushed at forbigaae Fuskerne, som Du kan have Plage
nok af i Livet, og som Du paa ingen Maade ønsker at
have noget tilfælles med. Jeg kan imidlertid ikke hjælpe
Dig; thi Du har dog Noget tilfælles med dem, og det
noget saare Væsentligt — Livs-Anskuelse nemlig; og
det, hvori Du er forskjellig fra dem, er i mine Øine
noget Uvæsentligt. Jeg kan ikke lade være at lee ad
Dig; seer Du, min unge Ven, det er en Forbandelse, der
følger Dig: de mange Kunstbrødre Du faaer, som Du
ingenlunde agter at vedkjende Dig. Du løber Fare for
at komme i slet og simpelt Selskab, Du der er saa
fornem. Jeg negter ikke, at det maa være übehageligt
at have Livs-Anskuelse tilfælles med enhver Svirebroder
eller Jagtliebhaber. Ganske er det vel heller ikke Til
fælde; thi Du ligger til en vis Grad ude over det æsthe
tiske Gebeet, som jeg senere skal vise.
Hvor store nu end Differentserne kunne være inden
for det Æsthetiske, alle Stadier have dog den væsent
lige Lighed, at Aanden ikke er bestemmet som Aand.
men umiddelbart bestemmet. Differentserne kunne være
overordentlige, ligefra fuldkommen Aandløshed til den
høieste Grad af Aandrighed; men selv paa det Stadium,
hvor Aandrigheden viser sig, er Aanden dog ikke be
stemmet som Aand, men som Gave.
Kun ganske kortelig vil jeg fremhæve hvert enkelt
Stadium og blot dvæle ved, hvad der paa en eller anden
Maade kunde passe paa Dig, eller som jeg kunde ønske,
Du skulde gjøre Anvendelse af paa Dig selv. Person
ligheden er umiddelbart bestemt ikke aandeligt, men
physisk. Her have vi en Livs-Anskuelse, der lærer, at
Sundhed er det kosteligste Gode, det, hvorom Alt dreier
sig. Et mere poetisk Udtryk faaer den samme An
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>