Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Ligevægten mellem det Æsthetiske og Ethiske i Personlighedens Udarbeidelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
279
at det maatte tillades mig at angre; thi jeg kjender kun
een Sorg, som kunde bringe mig til Fortvivlelse og
nedstyrte Alt deri — den, at Angeren var en Skuffelse,
en Skuffelse ikke med Hensyn til Tilgivelsen, den søger,
men med Hensyn til Tilregnelsen, den forudsætter.
Og mener Du, at Sorgen ved denne Adfærd ikke
skeer sin Ret, at jeg løber fra den? Ingenlunde! Jeg
nedlægger den i mit Væsen og glemmer den derfor aldrig.
Det er overhovedet en Vantro paa Aandens Gyldighed,
ikke at turde troe, at jeg kan eie Noget i mig uden
hvert Øieblik at see dertil. Hvad man i det daglige
Liv vil gjemme bedst, det nedlægger man paa et Sted,
hvor man ikke alle Dage kommer, og saaledes ogsaa i
aandelig Forstand. Jeg har Sorgen i mig, og jeg veed,
at den vil tilhøre mit Væsen, jeg veed det langt sikkrere
end Den, der i Angst for at miste den hver Dag tager
den frem.
Mit. Liv har aldrig været saa bevæget, at jeg har
følt mig fristet til, chaotisk at ville forvirre hele Til
værelsen, men i mit daglige Liv har jeg ofte erfaret,
hvor gavnligt det. er at give Sorgen et ethisk Udtryk;
ikke at udslette det Æsthetiske i Sorgen, men ethisk at
beherske det. Saalænge Sorgen er stille og ydmyg,
frygter jeg den ikke; bliver den heftig og lidenskabelig,
sophistisk og bedaarer mig i Mism-od, da reiser jeg mig,
jeg taaler intet Oprør, jeg vil ikke, at Noget i Verden
skal fraliste mig, hvad jeg har modtaget af Guds Haand
som en Naadegave. Jeg jager ikke Sorgen bort, søger
ikke at glemme den, men jeg angrer. Og er end Sorgen
af den Art, at jeg ikke selv er Skyld i den, jeg angrer,
at jeg har ladet den faae Magt over mig, jeg angrer, at
jeg ikke strax har henført den til Gud, og hvis dette
var skeet, havde den ingen Magt faaet til at bedaare
mig.
Tilgiv mig, at jeg atter her taler om Børn. Naar
et Barn gaacr og tviner og vil hverken det Ene eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
