Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Ligevægten mellem det Æsthetiske og Ethiske i Personlighedens Udarbeidelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280
det Andet, saa siger man : Du vil vel have Noget at
græde for, og denne Methode skal være ypperlig. Saa
ledes med mig; thi hvor meget man kommer til Skjels-
Aar og Alder, man beholder dog altid Noget af Barnet.
Naar jeg tviner, saa siger jeg til mig selv: Du vil
nok have Noget at græde for, og da foretager jeg For
vandlingen. Og det kan jeg forsikkre Dig, det er saare
velgjørende for et Menneske; thi de Taarer, den æsthe
tisk Sørgende udgyder over sig selv, ere dog hykkelske
Taarer og frugte Intet; men det, at føle sig skyldig, er
virkelig Noget at græde for, og Angerens Taarer er der
en evig Velsignelse i. Da Frelseren drog op til Jeru
salem og græd over den store Stad, der ikke vidste
hvad der tjente til dens Bedste, da var det vel muligt,
at han ogsaa kunde have bevæget den til at græde med,
men hvis det havde været æsthetiske Taarer, da havde
det kun saare lidet baadet, og dog har vel Verden ikke
seet mange Tragedier som den, da det udvalgte Folk
blev forskudt. Havde det været Angerens Taarer, ja, da
havde der været Fynd i dem, og dog var der jo her
Talen om at angre Mere end sin egen Skyld; thi det
var jo ikke den Slægt, som netop da levede, der val
den eneste skyldige, det var Forfædrenes Brøde, der
hvilede paa den. Og her viser Angeren sig i hele sin
dybe Betydning; thi medens den paa een Maade isolerer
mig, saa knytter den mig paa en anden Maade uopløse
ligt til hele Slægten; thi mit Liv begynder jo ikke i Tiden
og med Intet, og kan jeg ikke angre det Forbigangne,
saa er Friheden en Drøm.
Du indseer maaskee nu, hvorfor jeg her behandler
denne Livs-Anskuelse; Personligheden er atter her seet
ind under Nødvendighedens Bestemmelser, og der er blot
saa megen Frihed tilbage. at denne som en urolig Drøm
bestandig kan holde Individet halv vaagent og lede ham
vild i Lidelsernes og Tilskikkelsernes Labyrinth, hvor
han overalt seer sig selv og dog ikke kan komme til sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>