Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Ligevægten mellem det Æsthetiske og Ethiske i Personlighedens Udarbeidelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
281
selv. Det er utroeligt. med hvilket Letsind man ofte seer
stige Problemer behandlede. Selv systematiske Tænkere
behandle det som en Naturmærkværdighed, de Intet videre
have at sige om, men som de kun beskrive, uden at det
falder dem paa Sinde, at hvis der var en saadan Natur
mærkværdighed til, saa er al deres øvrige Viisdom Non
sens og Illusion. Derfor føler man sig ganske anderledes
hjulpen ved den ehristelige Anskuelse end ved alle Philo
sophers Viisdom. Denne underlægger Alt under Synd,
Noget, Philosophien er for æsthetisk til at have ethisk
Mod til. Og dog er dette Mod det Eneste, der kan frelse
Livet og Mennesket, nåar man dog ikke vil efter Lune
afbryde sin Skepsis og slaae sig sammen med nogle
Ligesindede om hvad der er Sandhed.
Den første Form, som Valget giver sig, er en fuld
kommen Isolation. Idet jeg nemlig vælger mig selv,
sondrer jeg mig ud af mit Forhold til den hele Verden,
indtil jeg i denne Udsondren ender i den abstrakte Iden
titet. Da Individet har valgt sig efter sin Frihed, saa
er det co ipso handlende. Dog har dets Handlen intet
Forhold til nogen Omverden ; thi Individet har aldeles
tilintetgjort denne og er kun for sig selv. Den Livs-
Anskuelse, som her viser sig, er imidlertid en ethisk
Anskuelse. Den fandt sit Udtryk i Grækenland i et en
kelt Individs Bestræbeke for at udarbeide sig selv til et
Dydsmønster. Som senere i Christenheden Anachoreterne,
saaledes tråk dette sig tilbage fra Livets Virksomhed,
ikke for at hensynke i metaphysiske Grublerier, men for
at handle, ikke ud efter, men i sig selv. Denne indre
Handlen var paa eengang dets Opgave og dets Tilfreds
hed; thi det var jo ikke dets Hensig! at uddanne sig
selv for senere desto bedre at kunne tjene Staten, nei, i
denne Uddannelse var det sig selv nok, og det forlod
Statslivet for aldrig at vende tilbage dertil. I egentlig
Forstand tråk det sig derfor vel ikke tilbage fra Livet,
tværtimod, det blev i dets Mangfoldighed, fordi Be
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
