Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Ligevægten mellem det Æsthetiske og Ethiske i Personlighedens Udarbeidelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
352
forvisser sig om hun er, og det. uagtet han er indtaget
imod hende. Han finder, at det i saa Fald atter er en
Uretfærdighed at lade Charles i de 8 Aar blive et for
faldent Menneske. Det forekommer ham, at Stykket
burde ikke blive et Lystspil, men en Tragedie. Han
finder, at det er uretfærdigt af Digteren at lade Emme
line saa letsindigt finde sig i sin Misforstaaelse, letsin
digt tilgive Rin v ille, at han har bedraget hende, let
sindigt glemme Charles, ’og saaledes letsindigt drive
Spot med sine egne Følelser, letsindigt bygge hele sin
Fremtid paa sin egen Letsindighed, paa Rin villes Let
sindighed, paa Charles’s Letsindighed. Lian kan vel
linde den oprindelige Emmeline sentimental og over
spændt; men den forbedrede Emmeline, den kløglige er
dog i hans Øine et langt ringere Væsen end hiin første
i al hendes Ufuldkommenhed. Han finder det uforsvar
ligt af Digteren, saaledes at fremstille Kjærligheden som
en Narrestreg, man kan bruge 8 Aar til at leve sig ind
i og en halv Time til at vende op og ned paa, uden at
denne Forandring efterlader noget Indtryk. Han glædede
sig over at bemærke, at det just ikke var de Mennesker,
han agtede mest, der især loe ad saadanne Stykker. Et
Øieblik har Spotten isnet ham hans Blod, men han for
nemmer atter Følelsernes Væld oprinde i sit Bryst, han
har forvisset sig om, at denne Pulsaare er Sjælens Livs-
Princip, og at Den, der overskærer den, er død og be1
høver ikke at lade sig begrave. Han har en kort Tid
ladet sig dysse af den Mistillid til Livet, der vil lære
ham, at Alt er forgængeligt, at Tiden forandrer Alt, at
man Intet tør bygge paa, og derfor aldrig fatte en Plan
for hele sit Liv. Ladheden i ham og Feigheden fandt
denne Tale ret antagelig, det var en magelig Dragt at
iføre sig og i Menneskenes Øine ikke uklædelig. Dog, han
har tåget denne Tale skarpt i Øiesyn, han har seet Hyk
leren, seet Nydelsessygen, der kom i ydmyg Dragt, Rov
dyret, der kom i Faareklæder, og han har lært at for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
