Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Aarsagen til det ringe Udbytte af Rugsæd, naar samme, som sædvanlig hertillands, følger efter Byg eller Havre - Om Jordsmonnets Forbedring ved Indvirkning af den atmosphæriske Luft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
37
Gjødskning, som sædvanligen gives Havejorden fremfor
Agerjorden, bidrage naturligviis betydeligen til sammes
større og vedvarende Frugtbarhed, — men vare ikke alle
de Planter, som Gartneren dyrker, fordetmeste
Sommerfrugter, skulde de Fordele, som tilflyde Havejorden
fra Culturen og Gjeødningen, befindes utilstrækkelige til
Frugtbarhedens Vedligeholdelse. :
Naar Rughesten, som Følge af en urigtigt valgt
Forfrugt, som enten Byg eller Havre, eller af
hvilkensomhelst anden Aarsag, faaer et mindre heldigt Udfald,
trøster Landmanden sig gjerne med, at AÅgerens
Frugtbarhed dog er bevaret, og at den paafølgende Afgrøde
af den Aarsag vil blive saameget rigere. Dette
forholder sig dog ikke saaledes: Frugtbarheden er ikke bevaret;
thi efter alle derover gjorte Erfaringer taber Ageren
ikke mindre i Frugtbarhed efrer en mislykket, end efter
den rigeste og fuldkomneste Afgrøde. Ja i de fleste
Tilfælde viser Ageren sig af en mislykket Høst endog
mere udtømt, end af en fuldkommen Afgrøde, men som
dog kun middelbar er at tilskrive den mislykkede Frugt;
thi ved feilagtig Bearbeidning, ved Udtærelse af Ukrud,
eller ved en urigtig Frugtvexel, taber Ageren mere af
sin Frugtbarhed, end den fuldkomneste Afgrøde kunde
berøve samme. Forøvrigt beviser ogsaa dette Tilfælde,
at det ikke er den dyrkede Frugt alene, men ogsaa
Agerens feilagtige Bearbeidning, som udtømmer Jorden.
Om Jordsmonnets Forbedring ved
Indvirkning af den atmosphæriske Luft.
Jordmonnets fuldkomne Luftning skeer fuldstændigst
ved en vel udført Sommerbrak. Ved Sommerbrak
forstaaer man et Stykke Land, som man begynder at
cultivere, efterat Afgrøden om Høsten er ført deraf.
Den paafølgende Sommer ploøies det, harves og
skjørnes saa ofte, som det findes nødvendigt, og befries fra
Steen, Ukrud og Ujevnheder, indtil Høstsædtiden minder
om Agerens Besaaening. Følgen heraf er, at Landet
aldeles befries fra Ukrudsrødder og ligeledes fra mange
Ukrudsfrø, som spire og siden forstyrres; ogsaa mange
Insectreder ødelægges, og Insecter, som udruges, døe
snart, da de ikke finde Planter, hvoraf de i deres Larve-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
