Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Jordsmonnets Forbedring ved Indvirkning af den atmosphæriske Luft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
38
tilstand kunne trække Næring. Jordsmonnet bliver
paa det fuldkomneste skjørnet, og alle dets Dele paa det
fuldkomneste blandede med hverandre. Varmens
mægtig Medvirkning til Befordring af Jordens Frugtbarhed
er, som uomtvistelig, almindelig erkjendt; denne Fordeel
tilflyder Jordsmonnet i fuldeste Maal fra
Sommerluftningen, da Solstraalerne opvarme det til en Grad, der
ikke opnaaes, naar den er bedækket med Blade, end ikke
med den tyndest radsaaede Væxt. I hvad man saa kan
indvende mod Brakningen, vil dog ingen erfaren
Landmand nægte, at en fuldstændig Brak er det eneste
Middel, hvorved svære Jorder, især i vaade Aar, kunne
renses fra Ukrud. Dette alene retfærdiggjør
Anvendelsen af Sommerbrak paa alle svære Jorder. Det er
maaskee ikke aldeles afgjort, om Jorden under
Brakningen modtager flere frugtbringende Stoffe fra
Åtmosphæren, end den afgiver til samme; men hvad man til
Vished veed, er, at svære eller leerholdige Jordsmon,
der, i fugtige og kolde Climater især, stedse indeholde
sværopløselig Muld, blive i høi Grad frugtbare, naar
de Tid til anden gives en fuldkommen Vinter-og
Sommerluftning, eller en fuldstændig Brak.
Vinterluftninen opnaaes ved at pløie Ageren i fuldeste Dybde om
fteraaret, da Jordens Frysning om Vinteren befordrer
dens mechaniske Deling.
Da Ageren i Brakaaret maa ligge ubenyttet, og
dog fordrer saamezet Arbeide, især der, hvor den ifølge
sin Natur er frugtbarest, har man længe spurgt, om
Brakken var saa ganske nødvendig, og om man ikke
fordeelagtigere kunde dyrke den, endog med noget Tab af
de følgende Afgrøder. Erfaringen har besvaret dette
Spørgsmaal benægtende. Ved en bestandig Sædavl
blev Afgrøden stedse slettere og slettere, om ikke alletider
i Straa, saa dog i Kjærne, saa at der i tre Aar neppe
avledes saameget som i to; desuden befandtes Ageren,
som sædvanligt efter mislykkede Afgrøder, saa forvildet,
og følgelig saa ufrugtbar, at man maatte lade den hvile
i en Rad af Aar, for siden ved en fulodstændig Brakning
at sætte den igjen i frugtbar Stand. Saaledes overbeviist
om Umuligheden af at forene Frugtbarhedens
Vedligeholdelse i Ageren med en bestandig Sædavl, begyndte
man med større Held at dyrke andre Afgrøder,
fornemmelig Erter og Bønner i Brakmarken. Denne Methode
blev i nogle Egne saa almindelig, at man der udeluk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
