- Project Runeberg -  Den erfarne landmand /
39

(1844) [MARC] Author: Jacob Sverdrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Jordsmonnets Forbedring ved Indvirkning af den atmosphæriske Luft

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

39

kende tillagde disse Frugter Navn af Brakfrugter. At
Bælgfrugterne, som Erter og Bønner, med deres
stærkere, rørdannede Rødder, modarbeide den skadelige
Fasthed og tætsluttede Tilstand, hvori gjentagen Sædavl paa
samme Ager efterlader Ageren, er ganske vist; ogsaa
tilveiebringe Bælgfrugterne ved deres rugende Skygge en
gavnlig Gjæring i AÅgeren, ødelægge desuden tildeels
Ukrudet, og virke ved deres hendøde, stærke og kjødfulde
Rødder til Formerelse af Plantenæringen. Men efter
nogen Tid kom man dog til den Erfaring, at de aldrig
fuldkommen erstattede Brakkens Virkning, og at noget Tab
af Sæd var uundgaaeligt. Desuden veed enhver
Landmand, at Bælgfrugterne tiere ere underkastede Uheld,
end nogen anden ajf de almindeligst dyrkede Væxter, og
at de, naar de mislykkes, stedse efterlade Ageren i en
saa høist forvildet Tilstand, at man alene ved en
fuldstændig Brakning kan raade Bod paa dette Onde. Ogsaa
fattedes man, formedelst Bælgfrugternes sildige
Modning, Tid til Vintersædens Forberedelse og Saaening.
Hertil kommer VBanskeligheden, ja Umuligheden af hos
os om Foraaret at udføre Gjødningen paa Ageren, at
blande den tilstrækkelig med Agerjorden, og i det Hele
at bearbeide et leerholdigt Jordsmon til nogenlunde
Fuldkommenhed. Disse Arbeider kunne ikke udsættes til
Efteraaret, thi det maa stedse være en ufravigelig Regel
ved Dyrkning as al Vintersæd, som følger umiddelbar
efter en anden Forfrugt, at Agerens Bearbeidning skeer
for Forfrugten, saa at kun een Pløining for
Vintersæden gjøres nødvendig.

Rodfrugter ere i dette Climat sædvanligen de
sletteste Forgjængere for Vintersæd, fordi de aldeles berøve
Ageren forhennævnte til Frugtbarhed nødvendige
mechaniske Egenskaber. Dog har jeg efter tidlige Kartofler,
som høstedes i Julimaaned, flere Gange havt den
herligste Afgrøde af Rug. Ageren maa da været sandet,
og Besaaeningen udsættes til September, at Ageren i
Forveien kan have sat sig.

Den fortrinligste og maaskee ene tjenlige Forfrugt
for Vintersæd paa leerholdige Jorder i et fugtigt og
koldt Climat er Kløveren. Den beriger Jorden ved sine
store Rødder og saftige Blade, og holder Ageren, naar
samme i Forveien har nydt hensigtsmæssig Behandling,
saa skjør og reen, at Kløvermarken efter een Pløining
ligner en Brak-Mark. Dog indtræffer det ikke saa sjel-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:52:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/erlandmand/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free