Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Timothæigræssets fortrinlige Værd som Foder og Anviisning til sammes Dyrkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
81
eller Fodervæxt, der i dette Clima kan dyrkes med
samme Fordeel. Kløveren, der skulde gjøre den
Rangen stridig og som ogsaa overgaaer den i tidlig
Fremkomst, tager ikke saaledes tiltakke med ethvert Jordsmon,
med mindre Ageren er tilstrækkeligt gjødet. Ved at gjøre
Kløvergræsset til Hø tabes stedse en Deel af dets
Blade, der indeholde den meste Næring, og begunstiges
ikke Høbjergningen af Veirliget, taber det næsten alle
Bladene, og kun de tørre, haarde Stilke kjøres i Laden.
Anden Slet af Kløver lykkes det saa sjeldent at faae
vel bjerget, at jeg ikke tilraader Nogen, som avler
Kløver i Mængde, at befatte sig dermed. Den anvendes
derfor fordeelagtigst som grout Foder til Qvæget,
hvilket kan være vel nok, men vore lange Vintre kræve et
stort Foderforracd. Timothæigræsset bjerges derimod
uden Vanskelighed, og sidste Slet ligesaa let som første.
Hvor, som hos os, climatiske Forhold i Almindelighed
ikke tillade en fuldstændig Bereldrift, der ere naturlige
eller konstige Enge, som bære fleeraarige Græsvæxter,
aldeles nødvendige; ogsaa denne Omstændighed tilraader
os at foretrække Tiumothæigræsset, der er mangeaarigt,
for Kløveren, der endog paa den bedste Jord og med
den bedste Behandling forsvinder i det andet eller tredie
Aar. At Timothæizræsset skulde, som Nogle have
yttret, matte Jorden mere end de fleste andre dyrkede
Græsarter, er aabenbar Vildfarelse. Jordens
Udmattelse finder kun da Sted, naar man lader det staae
forlænge uhøstet, og denne Egenskab, under Frøets
Dannelse at udmatte Jorden eller udtære dens Rigdom, har
Timothæigræsset tilfælles med enhver anden Væxt. Da
nu Timothæifrøct tillige indeholder en Mængde
Kraftmeel, og mere end nogen anden Væxt, som vi dyrke,
med Undtagelse af Kornarterne, saa maa til Dannelsen
af de halv- eller heelmodne Frø nødvendigen medgaae
en god Deel af Agerens Plantenæring. Naar man
derfor i to eller flere Aar i Rad tager modne Fro af
den samme Ager, hvilket ikke skeer saa sjeldent, hvor
Frøet finder fordeelagtig Afsætning, plyndres Jorden
til det Yderste.
Da Maængden af det Foder, som kan tilveiebringes,
er Grunden til Qvægets Underholdning og
Gjødningfrembringelsen, er den sædvænligen Jordbrugerens
Hovedformaal; men heraf følger dog ikke, at man alene
skal tage Hensyn til Mængden og af den Aarsag ud-
6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
